Angst

De fleste af os kender følelserne angst og frygt – og vi genkender det alle, som ret ubehagelige følelser. Angst er helt naturligt, og faktisk er angst vores ven, hvor underligt det måske lyder. Angst forhindrer os i at tage unødvendige risici og den hjælper os med at reagere på noget farligt.
Men angst kan blive sygeligt, og man reagere ude af proportion med den egentlige fare.

Angst er en pudsig størrelse, faktisk vil jeg sige angst er mange størrelser og former, for angst er ikke én ting. Der finder forskellige angst diagnoser – jeg har tre. Psykiatrifonden har lavet nogle ret fine forklaringer på de forskellige diagnoser, og jeg vil tage lidt uddrag fra de tre diagnoser jeg har, samt fortælle lidt selv.

Socialfobi: ”De fleste af os kender til at være bange for et eller andet. For at flyve, gå til tandlægen, for slanger, hunde eller højder. Men for nogle mennesker er angsten meget voldsom. Angsten fører til, at man så vidt muligt undgår visse situationer eller ting. Når frygten er ude af proportioner med den reelle fare og har konsekvenser for evnen til at fungere i hverdagen, er der tale om en fobi” – psykiatrifonden.

Jeg har socialfobi, jeg undgår ofte situationer, hvor der er mange mennesker. 

”Socialfobi optræder i situationer, hvor man er sammen med andre mennesker og frygter, at de skal tænke dårligt om én, eller at man kommer til at opføre sig pinligt. Vedvarende social fobi er ofte forbundet med lav selvagtelse og frygt for kritik.” – Psykiatrifonden.

Jeg undgår ofte sociale arrangementer, fordi jeg frygter hvad andre tænker og synes om mig. Jeg frygter kritik i høj grad, og er bange for ikke at gøre tingene godt nok. Jeg frygter ofte, at få et angstanfald i andres selskab, og vil derfor hellere undgå andres selskab, og dermed også undgå et ubehageligt anfald. Altså en frygt for frygten. 

”Mennesker med socialangst har svært ved at sige noget i andres påhør, skrive i andres påsyn eller spise sammen med andre. De undgår Fx at spise frokost med kollegaerne på jobbet og er tilbøjelige til at holde sig til sig selv.”- psykiatrifonden.

Symptomer: Hjertebanken, svimmelhed, frygt for at dø, rysten, ledsages ofte af symptomer på depression.

 

Panikangst:
” Ved panikangst optræder angsten pludseligt, og oftest uden man kan pege på en egentlig årsag. Anfaldende er voldsomme og fysiske, og mange der oplever det første gang, tror derfor at der er noget fysisk galt, som fx hjerteproblemer. Et anfald kan føles som et pludseligt sammenbrud af krop og tanker.” – Psykiatrifonden.

Jeg har panikangst og jeg har været på skadestuen 3 gange, samt været på hjerteafdelingen på Kolding sygehus pga. paniske anfald, hvor jeg tror der er noget galt med mit hjerte. Jeg bliver frygtelig bange for at dø. Jeg har hver gang blevet mødt med søde, forstående mennesker, der har taget de prøver de skulle. EKG, blodprøver, røngten, blodtryk, lyttet, overvågning af hjertet. Mit hjerte har aldrig fejlet noget. Det eneste der har været var en meget høj puls og mælkesyre tal så høje, som havde jeg dyrket hård motion. Jeg har også været på psykiatrisk skadestue pga. panikangsten, der fik jeg beroligende piller…

”Man oplever en voldsom frygt for, hvad der skal ske med én, om man skal dø eller om man er ved at blive pludselig sindssyg. Angstanfaldende er oftest ovre i løbet af få minutter, men man vil sædvandligvis føle sig rystet og nervøs efterfølgende.” – Psykiatrifonden.

Efter et panikanfald er jeg helt vildt udmattet, og jeg kan næsten ikke huske hvad der lige skete.

”Fordi anfaldet er så skræmmende og ubehageligt, udvikler der sig hurtigt en frygt for nye anfald, en såkaldt forventningsangst. Forventningsangsten er særligt forbundet med de situationer, hvor man før har fået et anfald. Frygten for et nyt anfald kan med tiden blive nok til at udløse anfaldet.” – Psykiatrifonden.

Symptomer: Opstår uventet, hjertebanken, trykken for brystet, kvælningsfornemmelse, følelse af uvirkelighed, svimmelhed, kvalme, frygt for at dø… Mange flere

”Patienter der kun oplever et enkelt eller få panikanfald diagnosticeres ikke med diagnosen panikangst. ” – psykiatrifonden.

 

Generaliseret angst:”Generaliseret angst er karakteriseret ved at være tilstede stort set hele tiden som en grundlæggende følelse af uro eller ængstelse.” – psykiatrifonden.

Generaliseret angst blev jeg diagnosticeret med får et par år siden. Mit møde med den type angst har nok været den værste. En konstant uro eller bekymring som man ikke kan flygte fra. Selvom panikangst er meget voldsommere, så går det altid over efter kort tid, og socialfobi kan jeg ”flygte” fra.

”Angsten siges at være ”fritflydende”, dvs. den ikke angår noget specifikt. Den manifesterer sig dog ofte i bekymringer, og tidligere kaldte man derfor generaliseret angst for bekymringsangst. Bekymringerne kan angår mange ting, fx. dagligdags gøremål, arbejde, økonomi, helbred, mulige ulykker, osv., og kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget i bevidstheden. ” –  Psykiatrifonden.

Mine bekymringer omhandler ofte helbred, om min familie er okay, om jeg kan magte dagen, hvad folk tænker og meget andet.

”Den grundlæggende angstfølelse kan give et stort behov for kontrol, og det kan derfor være svært at håndtere, når der opstår problemer eller uafklaret situationer.” –  Psykiatrifonden.

Symptomer: påvirket koncentrationsevne, søvnbesvær, muskelspændinger, anspændt, nedsat evne til at fungere i hverdagen, rysten, uro, nervøsitet, hjertebanken, trykken for brystet, svimmel, sveden, forvirring.

 

Jeg får noget der hedder setralin for bla. min angst. Setralin er et anti-depressiv. Jeg er glad for, at jeg får disse piller, da de har gjort at jeg ikke får panikanfald så ofte. Desværre har det ikke hjulpet ret meget på min generaliseret angst eller min socialfobi. Men jeg ved at når jeg engang er parat, så er der gode terapeutiske behandlinger, som har god effekt. 
Det var lidt om de tre typer angst, som jeg har, men der findes flere typer. Mange mennesker har angst, og det skal der sættes mere fokus på. Hvis du vil læse mere kan du gå ind på psykiatrifondens hjemmeside.