Blot et lille pip

Det er længe siden jeg har skrevet. Ikke fordi jeg ikke har haft noget på hjertet. Næh, jeg har haft masser på hjertet. Det har nok mere været, hvordan jeg skulle få det skrevet. Få følelserne vendt til ord. Og så energien. Jeg har hver dag kigget på min skide computer, men jeg har ikke haft energien til at åbne den.

Det hele er noget rod. Noget værre rod. Og jeg har fået det markant værre. Min energi er forsvindende lille, og små dagligdagsting kan jeg slet ikke udføre længere. Ting jeg ellers holder af og elsker, det mister jeg lysten til. Og ting jeg normalt ville glæde mig til, det føltes mere bare som ting, som hurtigt skal overståes.
Jeg er træt. Mega træt. Og på nippet til at give op, fordi jeg føler det her er en lang og evig kamp. Og der er altid noget. Et eller andet.
Jeg er feks. lige startet op på booster behandling af D-vitamin fordi jeg ikke kan optage det via piller, og mit D-vitamin var VIRKELIG lavt. Hvilket selvfølgelig heller ikke hjælper på energien.
Men det betyder at jeg fremover skal have injektion af D-vitamin. Og det er bare udmattende, at der hele tiden er noget.

Jeg priser mig lykkelig for, at jeg lige nu bor med min mor. For jeg kan ikke meget lige for tiden. Og jeg er bange og nervøs. Ængstelig. Og så giver hun mig tryghed. Og hun kæmper med og for mig. Men årh, hvor er jeg træt af, at det skal være en kamp. En kamp at være i live.
Bliver det snart nemmere?