Der sker meget, uden der sker noget

Blot et lille pip

Det er længe siden jeg har skrevet. Ikke fordi jeg ikke har haft noget på hjertet. Næh, jeg har haft masser på hjertet. Det har nok mere været, hvordan jeg skulle få det skrevet. Få følelserne vendt til ord. Og så energien. Jeg har hver dag kigget på min skide computer, men jeg har ikke haft energien til at åbne den.

Det hele er noget rod. Noget værre rod. Og jeg har fået det markant værre. Min energi er forsvindende lille, og små dagligdagsting kan jeg slet ikke udføre længere. Ting jeg ellers holder af og elsker, det mister jeg lysten til. Og ting jeg normalt ville glæde mig til, det føltes mere bare som ting, som hurtigt skal overståes.
Jeg er træt. Mega træt. Og på nippet til at give op, fordi jeg føler det her er en lang og evig kamp. Og der er altid noget. Et eller andet.
Jeg er feks. lige startet op på booster behandling af D-vitamin fordi jeg ikke kan optage det via piller, og mit D-vitamin var VIRKELIG lavt. Hvilket selvfølgelig heller ikke hjælper på energien.
Men det betyder at jeg fremover skal have injektion af D-vitamin. Og det er bare udmattende, at der hele tiden er noget.

Jeg priser mig lykkelig for, at jeg lige nu bor med min mor. For jeg kan ikke meget lige for tiden. Og jeg er bange og nervøs. Ængstelig. Og så giver hun mig tryghed. Og hun kæmper med og for mig. Men årh, hvor er jeg træt af, at det skal være en kamp. En kamp at være i live.
Bliver det snart nemmere?

1

  • Karen Thomsen

    Kære, kære skønne Nana❤️
    Hvor gør det mig ondt for dig og din familie at læse denne mail.
    Jeg kan godt forstå, at du føler dig magtesløs overfor din/dine sygdomme, især når du ikke har megen energi til at kæmpe imod. Nana. Jeg ønsker af hele mit hjerte, at du må få livsglæden tilbage og kæmpe for at få et bedre liv, hvor du ikke konstant skal ud/ind af sygehuset, være træt og have smerter🙏🏻 Nana, jeg vil altid ønske og håbe, at der snart vil ske et mirakel for dig❤️ Og også med tanke på især din mor, som jeg også holder utrolig meget af.
    Mange, mange kærlige tanker og varme knuser🤗❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Der sker meget, uden der sker noget