Den grimme sandhed og lidt godt nyt

Mange (især unge piger) tror at det, at være tynd er smukt. Mange bruger ordet ”tynd” i en positiv forstand – og det skræmmer mig! For mig er tynd et negativt ord, ligesom tyk.
Mange deler folk op i tyk og tynd, hvilket i mit hoved er helt forkert – verden er bare ikke så simpel.
Kan vi ikke bruge ord som slank, i form, kurvet eller sund? Så der ligesom er noget ind i mellem tyk og tynd? For nogle er tykke og nogle er tynde, men andre er også sunde – og hverken tyk eller tynd er sundt!
Jeg er tynd. Min krop er usund.
Det er meget grænseoverskridende, men her er nogle billeder af en anoretisk, usund og TYND krop:

Først billeder fra ben og fødder:
Jeg får blåmærker ud af… ja det blå. Jeg får sår pga. knogler der stikker ud. Mine fødder bliver ofte enten røde, lilla, blå eller gule (gule pga. lever)

Mine arme og skuldre:
Tydelige blodårer og kraveben. Jeg kan nemt nå rundt om mine arme.

Min ryg:
Dette er min ryg. Man kan godt forstå hvorfor hårde stole gør ondt..

Dette er ikke smukt og det er IKKE værd at stræbe efter.

 

Til gengæld er der også gode nyheder. Igår var jeg på OUH til lægetjek – og lægen kunne fortælle mig, at mine levertal er faldet fra 2200 til 1400 (de skal være under 45). Derudover er mine nyretal begyndt at rette sig. Så maden virker – Og det gør mig bare mere motiveret!

PS. Sidder og spiser en chokoladebolle pt.