Noget om min indlæggelse på Medicinsk B i Kolding

Som nogle måske ved, så blev jeg i februar indlagt på Kolding sygehus. Historien har jeg tænkt mig at bringe idag, da jeg tror det kunne være godt at uddybe, hvad der egentlig skete.

Det hele startede med, at jeg fik ondt i ryggen, samtidig med jeg havde haft feber i en lille uge – så jeg tog til læge. Han gav mig noget smertestillende, der skulle være lidt stærkere end almindelig panodil, og så tog han nogle blodprøver – som jeg så skulle ringe og høre om dagen efter.
Jeg ringede ind dagen efter (fredag) og han fortalte mig, at mine levertal var meget høje og mine infektionstal var meget høje – og han ville gerne havde mig indlagt.
Stædig som jeg er svarer jeg nej tak, og vi aftaler, at vi ser det an weekenden over, og at jeg skal komme ind mandag.
Ryggen bliver værre weekenden over – den er faktisk så slem, at jeg kun kan ligge ned og selv der, græder jeg af smerte. Jeg har det underligt, har fået højere feber og er faktisk lidt bange.
mandag morgen kommer jeg ind til lægen, får nogle endnu stærkere smertestillende (uden det stof der er i panodil, da det er dårligt for leveren) og han tager igen blodprøver.
Pillerne hjælper lidt, da jeg også bliver sløv af dem – men jeg har stadig meget stærke smerter.
Kl. 17 om eftermiddagen ringer lægen selv og siger, at vi skal tage på akut afdelingen i Kolding, for tallene er steget yderligere – og han er bekymret.

(Delikat aftensmad på akut afdelingen… Selv lægerne gider ikke spise det og siger det er virkelig ringe!)

Jeg ankommer så på akut afdelingen, og bliver modtaget af en sød sygeplejerske. Hun anskaffer min lynhurtigt en seng og der kommer en læge ret hurtigt. Jeg skal have lavet et røntgenbillede af min brystkasse og min ryg – og der kommer derfor en portør og kører mig op til røntgen.
Lægen kan intet se på billedet, men kan se mine tal stiger, og vil derfor gerne have jeg bliver natten over, og at jeg kan få lavet en ultralyds scanning af maven om morgenen.
Jeg vil selvfølgelig ikke blive og får lov at tage hjem, hvis jeg møder fastende (fra kl. 00) ind kl. 8 næste dag – så vi kører hjem kl. lort om natten… (undskyld mor!)
Jeg møder så på akut afdelingen igen, og efter nogle timer (Suk –  uden mad og drikke) bliver jeg kørt til ultralyd.
På scanningen kan man se, at jeg har en stor lever og væske i bugen – og så blev der lige taget lidt flere blodprøver, som jeg så skulle vente svar på.
Kl. er ca. 12, og efter gårsdagens mildest talt forfærdelige aftensmad (Så dårligt det ikke kunne spises…), smuttede min mor ned i kiosken og købte lidt til mig.
Da jeg skal til at forlade spisestuen, møder jeg lægen jeg skal snakke med, så han går med ind til min seng.
Han fortæller mig jeg har kyssesyge, og at det har ”sat” sig i ryggen. Han siger jeg må komme hjem nu, men jeg skal komme tilbage om 3 dage – og så holde mig i ro.

Da vi ca. kl 21 ligger derhjemme på sofaen, kigger jeg på min telefon. Jeg kan se der er lagt en besked og der er opkald fra ukendt nummer. Hele aften havde vi været plaget af opkald fra ukendt nummer, men ingen af os orkede at snakke med en potentiel telefonsælger. Jeg vælger at lytte til beskeden, og bliver helt panisk. Min mor kigger lidt forvirret på mig, og jeg fortæller at det er en læge fra medicinsk afdeling B på Kolding Sygehus, som vil havde at vi kommer på afdelingen med det samme, da jeg har en stafylokok infektion i mit blod – og de vil gerne starte behandling med det samme.
Min mor ringer til afdelingen og hører dem ad – og rigtig nok, så skal vi komme med det samme. Min mor forklarer at jeg har angst og en slem spiseforstyrrelse, og derfor ikke kan være indlagt selv – så min mor bliver tilbudt en stol at sove i.
Vi ankommer på afdelingen mellem kl. 22-23 om aftenen, og jeg får med det samme lagt et drop med antibiotika – og så skal jeg snakke med en læge næste morgen.
I løbet af natten får jeg 2 x 100 ml antibiotika, og næste morgen bliver min mor og jeg hentet af en læge, som fører os ind på hans kontor.
Jeg regner egentlig med jeg kan komme hjem nu, for jeg har jo fået behandling?

Lægen fortæller, at jeg har en stafylokok infektion i blodet (Kyssesyge har jeg haft) – og de vil gerne undersøge om den har sat sig i knoglerne eller på hjerteklappen. Jeg er grådlabil – og synes især det med hjertet lyder forfærdeligt. Jeg spørger selvfølgelig til undersøgelserne,og undersøgelsen af knoglerne skal forgå i en CT- scanner i vejle, hvor jeg skal være fastende. Undersøgelsen af hjertet skal forgå sådan, at der først laves en ultralydsscanning af hjertet, kan man se noget, skal der ikke undersøges noget yderligere – og kan man ikke se noget, så skal jeg i narkose og havde et kamera ned til hjertet. Jeg får at vide, at jeg muligvis skal være indlagt på afdelingen i 4 uger(!!), og jeg sal modtage 4 x 100 ml antibiotika om dagen.

derudover skal der tages temperatur 2 x i døgnet + puls og blodtryk 2 x i døgnet + 3 x 2 piller ( smertestillende og beroligende) + blodprøver hver morgen ( en morgen fik jeg taget 16 glas, da de prøvede at finde ud af min lever. Jeg kan ikke rigtig huske det, da jeg halv sov og blev lidt svimmel). Man skal huske at spritte af hele tiden, og får at få noget at drikke eller mad, skal man ringe efter en, i forvejen travl, sygeplejerske, da man intet må røre – det er nemlig en infektions afdeling ( Man føler sig virkelig til besvær, og jeg havde så ondt af de søde sygeplejersker)
Mine fødder og ankler hævede også op her.
Min mor har heldigvis fået en seng, og får lov at være indlagt med mig.
Under hele perioden jeg er indlagt, får jeg kun besøg af min far, søster og 2 gange af min farmor og farfar. Folk spørger ellers – men jeg har bare ikke lyst.

Antibiotika direkte ind i årene er noget heftigt noget – og det gør smadder ondt – og droppet skal skiftes jævnligt af en anæstesisygeplejerske, da jeg har nogle årer der ”triller”, og derfor kan en alm. sygeplejerske ikke gøre det.  I den tid jeg var på afdelingen blev jeg stukket 15 gange – så mine arme, håndled og hænder var godt smadret – også fordi antibiotikaen var så hård. Da jeg blev udskrevet var mine arme helt blå og hævet (og jeg mener HELT blå), og en sød sygeplejerske drillede mig med, at jeg var en avatar – eller smølf.
Jeg har desværre ingen billeder af det, men her er billeder af min hævede arm og hånd efter bare to dage :

( billederne retfærdiggør faktisk ikke helt hvor blå og hævede de allerede var her)

UNDERSØGELSER:
CT-scanning i vejle: Tidlig morgen skulle jeg fastende til vejle. Fik lagt drop, da jeg skulle have kontrast væske. Jeg skulle ligge i scanneren i en lille time (Hvilket gjorde hammer ondt i min ryg). Da jeg var færdig, kørte min mor mig tilbage til Kolding, hvor jeg var sulten som en ulv!! Og mega tørstig. Heldigvis havde den søde køkkendame lagt mad til side, til både min mor og jeg. Undersøgelsen viste, at der ikke sad noget i knoglerne, men at jeg havde en lille lungebetændelse…

Ultralyd af hjertet: Ultralyden af hjertet viste ikke noget, men det betød så, at jeg skulle i fuld narkose og have kamera ned til mit hjerte.

Undersøgelse af hjertet: Fastende fra kl. 00 skulle jeg være til denne undersøgelse. Jeg havde egentlig fået at vide, at jeg ville komme til om formiddagen, men klokken blev altså 13. Sådan er det. Men jeg var altså grædefærdig fordi, at jeg var dehydreret og havde hovedpine.
Men jeg blev kørt afsted, og pisse bange (fik en tryg-bamse, hehe) blev jeg lagt i narkose. Blev lagt til opvågning 20 min senere, fik noget at drikke og havde det okay – var dog lidt groggy.
Undersøgelsen viste intet. HELDIGVIS!

Konklusionen på, hvorfor jeg havde stafylokokker i blodet blev, at der nok var kommet noget ind, når jeg har taget insulin. Alle mennesker har stafylokokker på huden, og da jeg stikker hul i huden flere gange dagligt, er jeg lidt ekstra udsat. Dette betød også jeg kunne nøjes med en indlæggelse på 2 uger.

Leveren havde de ingen forklaring på, og derfor fik jeg taget en leverbiopsi i vejle.

Jeg blev udskrevet efter 13 dage, og lægen forklarede, at man havde glemt at tage min lave kropsvægt i betragtning, da de doserede antibiotika, og derfor var mine infektionstal nu lave (?). Levertallene var stadig høje, og om 2 dage skulle jeg møde ind på dagshospitalet og få taget blodprøver – og få svar. Infektionstallene så stadig ok ud og levertallene var høje – Så nu var jeg udskrevet – med henvisning til Vejle.

Under indlæggelsen havde jeg manglet appetit, og knap spist (ikke hensigtsmæssigt når man har sukkersyge og anoreksi), var jeg bange og ked af det. Sådan en stafylokok infektion er ikke sådan at spøge med!