Jeg føler mig udbrændt

Lidt om lige nu

I fredags kom opkaldet. Opkaldet fra Hvidovre. Fra den læge, som tilbage i november opererede mig, for at høre hvordan det er gået. Og det er ikke gået. Det har ikke haft nogle effekt. Overhovedet. Og det betyder nu, at alle – både kirugiske og medicinske – muligheder er afprøvet. Og intet har haft effekt. Og det betyder så yderligt, at de ikke kan gøre mere for mig. Jeg kan ikke gøre andet. Jeg skal leve med generne fra gastroparesen. De daglige opkastninger, ubehag og smerterne. Hikken og alle de andre småting.
Det føltes rædselsfuldt. Jeg føler noget er taget væk fra mig. Jeg synes det er urimeligt og unfair, men universet deler altså bare ikke sol og vind lige. Og sådan er det.
Men sådan er det alligevel ikke bare. Fordi det er ikke noget man “bare” lige acceptere og lever med, og jeg var sønderknust efter den samtale. Det betyder nemlig også sociale begrænsninger, at min pancreatit nok heller ikke bedres, blodsukker der stikker af og dårlig ernæring. Det er ikke bare.
De ting jeg gerne vil nå, dem føler jeg at jeg bliver nødt til at nå hurtigt, fordi hvad hvis kræfterne bare bliver dårligere? De bliver jo i hvert fald ikke bedre.
Gastroparese er en helvedes sygdom, som er enormt svær at behandle. Og det vidste jeg godt. Og jeg vidste godt at operationen ikke havde virker. Og jeg vidste godt det var sidste løsning. Men det gjorde alligevel ondt at høre fra den dygtige læge. Måske også fordi jeg liiige havde håbet de havde noget andet oppe i ærmet. Men nej.
Jeg føler noget er taget fra mig. Måske i virkeligheden lidt af livet. Og det synes jeg er urimeligt og unfair. Jeg er knust og jeg tillader mig at være knust.

Men hvad sker der ellers. Jo, jeg har selvfølgelig fået et eller andet mystisk på mine hænder. En masse små blæner som klør og gør ondt. Ved lægen hvad det er? Niks. Jeg skal også bare beskæftige dem med alskens ting.

Men det er status. Øv. En øv status. Og det påvirker mit humør meget. Jeg er ikke glad. Glade Nana er væk. Jeg vil så gerne bevare noget positivitet, men det er svært lige nu. Så send hjertens gerne lidt god energi.

1

  • Karen Thomsen

    Kære, kære skønne Nana❤️
    Det gør mig så usigelig ondt for dig, at du er plaget af så megen sygdom, tristhed, smerte og ingen mulighed for bedring ved din sidste operation. Jeg vil ønske, at jeg kunne fjerne alt som gør dig ondt både psysisk og fysisk🙏🏻🙏🏻🙏🏻 Jeg er som altid meget glad og lykkelig for at være sammen med dig, din mor og kæresteparret i søndags til 🇩🇰 Du og I havde som altid lavet en helt fantastisk frokost👍🏻 Og så dejligt at se dit ansigt stråle social, glad og ved snak, når du var sammen med din kære familie. Jeg føler en stor kærlighed, glæde og ære over, at du og I vil invitere og have mig i Jeres liv❤️
    Nana, tro altid på, at du er en skøn, klog, dejlig og kærlig kvinde🙏🏻😍❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg føler mig udbrændt