Den ubundne sjæl

 

Efter jeg er begyndt på mentor – ordning, kan jeg mærke at jeg udvikler mig. Jeg føler virkelig at det er noget af det bedste der længe er sket for mig! Selvom jeg kan føle mig uoplagt inden min mentor time, og ikke har lyst til at snakke med nogen eller lave noget, så kan jeg mærke, at når jeg er færdig, har jeg lidt overskud – en følelse jeg ikke har haft MEGET længe.

Vi snakker meget om det her med at adskille sind og sjæl – og det er vældig interessant og jeg bemærker at jeg får mere viden – og viden jeg ikke vidste jeg havde, det dukker op.
For nej, min HF hænger mig stadig over hovedet med et par manglende fag, jeg er ikke igang med en videregåendeuddannelse – nej jeg ved faktisk ikke hvad jeg vil -, jeg er ikke flyttet hjemmefra. Faktisk er jeg bagude på mange punkter, men det er ikke vigtigt.
Til gengæld har jeg erfaring, viden og oplevelser som de færreste på min alder har – og heller ikke burde have -, men det giver mig noget andet.
Min mentor kalder mig en gammel sjæl (hvilket også er en velkendt joke herhjemme), fordi jeg har mærket og jeg har følt. De fleste på min alder har kun levet et overfladisk liv – hvilket er som det skal være, og som jeg inderligt ville ønske jeg havde, for alle mine teenage-år er smuldret væk under mig, og det er jo også erfaringer og liv som jeg har misset.

Men tilbage til det med at adskille sind og sjæl – de er to meget forskellige ting. Sindet er scenen for vores tanker. De fylder gevaldig meget i vores moderne hverdag – faktisk alt for meget – for vi er altså ikke vores tanker. Dem er vi ikke! Inde i vores hoved kører der en endeløs samtale, og hvis du lige nu sidder og tænker ”Gu gør der da ej”, så er det lige netop den samtale jeg taler om. Vi kan ikke slukke for tanker, men vi kan vælge og se mere objektiv på dem.
De tanker der er skadelige for os er de ubevidste tanker, men de bevidste tanker er gode nok.

Vores sjæl er den vi er, og man kan sige at kroppen er en manifastisation af vores sjæl, og det der gør os til os – for det er altså ikke vores krop. man kan sige kroppen er vores hus, og vi skal selvfølgelig passe rigtig godt på vores hus. Vi skal sørger for at vinduerne ikke trækker, at der er varme, vand osv.

Men vores dumme tanker ødelægger egentlig  det smukke idé om, at kroppen er en manifastisation af dem vi er. Lad os bruge et rigtig typisk eksempel. Et par der passer perfekt sammen, de kan have noget smukt sammen, men den ene tænker måske ”Ej hun er ikke pæn nok”, og parret bliver aldrig et par, selvom de kunne have en oprigtig kærlighed til hinanden, men de ender med nogle andre, sandsynligvis nogle forkerte for dem. Er det ikke forfærdelig trist?
Hvordan kroppen ser ud fortæller INTET om personen, men vores tanker… årh.

Jeg synes det er svært at få et struktureret indlæg op, som overhovedet giver mening, fordi jeg er så fyldt med ord der skal ud.. Så det hele bliver delt op i flere indlæg, og så håber jeg det her giver en smule mening.

God lørdag derude.