Lidt ævl om glansbilleder

Memento Mori

17077215_1816210042034959_716233144327471104_n
Memento mori. Smukke, latinske ord, der kort fortalt betyder ”Vi skal alle dø” eller ”Husk du skal dø”.

I dag skriver jeg om noget meget tabubelagt. Noget måske lidt makabert, men vigtigt!

Jeg er ekstremt dødsangst – og det er slemt. Jeg har tænkt meget over døden siden jeg var helt lille, men det har taget overhånd, og nu er det virkelig slemt.
Det ironiske er så at jeg – som min behandler og jeg siger – flirter meget med døden. Jeg leger med den og jeg har mærket den tæt på. Fjollet, ikke sandt?

Men jeg er altså meget dødsangst, og det tror jeg vel egentlig i bund og grund vi alle sammen lidt er, bare i forskellige grader. Mit er så gået hen og blevet sygeligt, og en diagnose.
Men jeg tror vi alle sammen frygter døden.
Vi ved alle hvad der sker med os fysisk når vi dør. Kroppen bliver nedbrudt – Men hvad sker der med vores sjæl? Hvor forsvinder den hen? Er vi i virkeligheden bare en tom skal – eller er der sådan et kæmpe rum, fyldt med sjæle uden krop? Kommer vi i himlen, bliver vi genfødt? Hvad fanden sker der? Og det frygter vi.
Og det er i høj grad det JEG frygter! Og når angsten kommer og jeg ikke kan være i mig selv, så tænker jeg på en sætning jeg hørte i et DR3 program, som handlede om døden. ” Vi ved jo ikke hvad der sker når vi dør, så hvorfor frygte det? Hvorfor ikke glæde sig” – Okay man behøver ikke nødvendigvis glæde sig, men det er da en finurlig og humoristisk måde, at tænke på døden på, og det kan – for mig – lette angst følelsen lidt.

Har du nogensinde sagt ”hvis jeg dør..” ?. Det har du nok, og hvis du har, så er det ret normalt – især hvis du er på min alder, for der tror man ofte, man er uddødelig. Men der er altså ikke noget ”Hvis jeg dør..”, for det gør man. Det er en ting vi alle har tilfælles. Vi skal alle dø (Med mindre et eller andet geni opfinder en smart piller, eller der virkelig er noget vand, som giver evig ungdom)
Men jeg frygter døden, helt vildt.

”Memento mori”. En påmindelse om livets korthed, en påmindelse om du skal dø. Men tag ordende positivt, for når du ved du skal dø, så husker du at leve!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt ævl om glansbilleder