AUH og flytning

Så sker det. I morgen altså. Jeg flytter fra min dejlige lejlighed, og det er helt ærligt med blødende hjerte, men også en erkendelse af, at det ikke går.
Jeg vidste godt, at det jeg flyttede op på 2. sal, at det ikke ville være en bolig, som jeg skulle bo mange år i, men jeg havde dog ikke forventet, at der ville gå under et år, før jeg ikke længere kunne komme op på 2. sal.
Men det skulle der. Jeg kan ikke holde til at de mange trappetrin. Min 26-årige lille krop opfører sig mere som et skravlet 98-årige korpus, og det går ikke.
Mit helbred er blevet betydeligt dårligere, og min psykiske helbred ligeså. Jeg har haft det enormt svært, og det er simpelthen en erkendelse af, at det ikke var den rigtige lejlighed. For mig.
Så jeg flytter sammen med min mor for en periode, indtil jeg finder en lejlighed i stueetage eller med elevator. Og så indtil der kommer noget mere afklaring med min slemme maveproblematik.
Så efter en stressende og forhastet pakken sammen af lejlighed, så bliver tingene altså flyttet i morgen. Og nøglerne afleveret mandag. Og helt ærligt, så er det en lettelse. En lettelse fordi jeg ikke længere skal bekymrer mig om trapper, om hvad jeg kan holde til at bære og ikke længere skulle stå i uvished. Så det glæder mig ærlig talt.

I går havde jeg min LÆNGE ventede tid på AUH, hvor de skulle være specialister i en del af min maveproblematik, som er diabetes relateret gastroparese. Jeg var til samtale med en læge, som næsten føltes som at snakke med en kendis, da jeg før har læst artikler om ham, haha.
Jeg havde de desværre temmelig iffy under samtalten, da min blodtryk sandsynligvis var ret lavt, men jeg vil prøve at fortælle.
Han vil gå lidt anderledes til værks end de andre læger, hvilket på mange måder er lidt rart, for så sker der noget nyt. Han mener også det lyder som en gastroparese, og han vil starte med at give mig en kur på noget ret dyr antibiotika (476 kr for 8 dage. Det var jyden her ikke helt glad ved, men hvis det virker er det jo godt!), fordi de har erfaret at mange diabetikere har for mange bakterier i tyndtarmen. Det der så er særligt ved denne type antibiotika er at den KUN virker i tarmen. Derudover skal der laves en undersøgelse hvor, at jeg i 6 dage skal spise 60 plastikringe (okay, jeg skal sluge 6 kapsler, som hver har 10 plastik ringe i sig), og så skal jeg derefter scannes, hvor de skal se hvor mange ringe der er i maven, for at finde ud af hvor længe de er der.
Han sagde også, at der er mange de altså ikke kan hjælpe. Lidt sådan nogle som mig. Og derfor vil han tilbyde jeg kan være med i nogle forskningsprojekter, som jo så måske kunne gavne? Hvem ved. Og det er jeg da bestemt interesseret i.
Men mere om det, først krydser vi lige fingrer for, at antibiotika hjælper. Bare lidt. Please? Jeg er efterhånden meget desperat.