Jeg er jo også andet..

“Hvordan går det?”. Det er muligvis det spørgsmål, som jeg ofte bliver stillet. Og det er også helt okay. Jeg har ikke noget imod, at fortælle om sygdom og den slags. Men det er begyndt at gå op for mig, at jeg måske kun bliver identificeret med syg. Kendt som syg. Eller måske er det bare mig, som glemmer jeg også er andet? For det er jeg. Jeg er da meget andet end syg. Jeg kan andet og er andet. Så meget andet, faktisk! Jeg er Nana som elsker at tegne, lave mad og gå ture. Jeg er Nana der er genert og stille, og virkelig dårlig til matematik. Jeg er Nana der er betænksom, men også dårlig til at være god ved mig selv. Jeg er Nana der elsker gul neglelak, corgier og forguder Frankrig. Jeg er Nana der hader lakrids, der er mega klodset og engang væltede en “bil” i Legolands køreskole. Jeg er hende der holder af at se underlige dokumentarer og som er noget af en bangebuks. Jeg er Nana, som knuselsker min søster, som fortsæt ser venner hver aften og som stadig kan den gamle K-salat reklame udenad. Jeg er Nana. Fyldt med fejl og dårlige vaner. Fyldt med gode egenskaber og dårlige hårdage. Jeg er hende der kan være noget så usikker, men jeg kan også være hende der er ret sjov. Jeg er lidt af hvert. Lige som alle andre. Så jeg beder dig. Du som læser med. Vil du ikke nok spørger om, hvad jeg lavede i går? Hvad min livret er? Eller hvad introsangen til mit liv ville være? Du må også gerne spørger, hvordan det går. Det tænker jeg også er en generel interesse og bekymring. Men spørg mig også om andet. For jeg er så meget mere. Det vil jeg gerne vise og det vil jeg ikke glemme.