lørdagstanker

Jeg er så heldig og så priviligeret, at jeg er født i en del af verden, hvor man er fri på rigtig mange måder. Noget langt de fleste må ønske for sig selv. At være så fri så mulig. Det er jeg så taknemlig for. Men. Jeg er ikke helt fri. Jeg er ikke fri af angsten der både kan komme snigende, men også med et brag. Jeg er ikke fri for anorektiske tvangstanker. Jeg er ikke fri fra at overtænke, bekymre mig og jeg er ikke fri fra at mit hoved spiller mig et puds. Og jeg er ikke fri fra at frygte, at jeg går glip af en hel masse.

Jeg er følsom, stille ofte, en tænker, men jeg ønsker ikke kunne kigge tilbage om 20 år, og ærge mig over, at jeg har bekymret mig for meget. Brugt for meget tid på det. Livet er for værdifuldt, og det skal leves. Så jeg arbejde hen imod, at bekymre mig mindre.

Ligesom når jeg er på ferie. Så jeg forsøger at tage ferien lidt med hjem.