Om forskelligheder, sundhed og leve i nuet.

Jeg er ikke ekstraordinær, jeg er ikke typen der har mit ‘shit together’, jeg har aldrig rene negle og jeg er ingen superhelt. Faktisk er jeg almindelig, roder, er ofte forvirret og så tænker jeg rigtig meget. Jeg unik – ligesom alle andre.

Jeg har tænkt meget over det her med at være unik. Vi vil gerne være unikke, men vi skal være unikke på en social acceptabel måde – selvfølgelig! Vi skal rette os ind efter normerne. Vi skal gå i det rigtige tøj, spise den rigtige mad, ses med de rigtige mennesker og vores kroppe skal se ud på en bestemt måde. Vi skal leve vores helt eget perfekte – og ikke mindst unikke ! – instagram liv. Som ingen kan leve op til.
jeg føler ikke længere der er plads til diversitet, og afviger man fra normen, så er man enten underlig eller skal gemme sig væk.
Og her tror jeg bund ærligt, at vi kan lære noget af børn!

Jeg er begyndt at svømme, hvilket jo selvfølgelig betyder en tur i svømmehallen. Og her klæder man om, så man passer til dresscoden, sammen med andre. (Her vil jeg i øvrigt sige, at her er der diversitet og forskelligheder, og hallelujah for det).
Her i omklædningsrummet har jeg bemærket noget ved børn. De stirrer helt hæmningsløst. Og der står man så helt blotttet og føler sig som et eller andet cirkusdyr. Men de stirrer bare, intet filter. Ingen hæmninger – de er nemlig ikke så kropsforskrækket – endnu (hvilket er en skræmmende tanke!)
Børn i svømmehallen kommer også stolt gående i deres lyserøde badedragt, badevinger og borgmestermave og synes de er den mest awesome person der findes, mens man som voksen går og suger maven ind, og ser nok noget stram ud i betrækket.
Hvor kunne vi lære meget af børn, der ikke lader sig styre af tanker. Jeg ville i hvert fald ønske jeg kunne vade lige så stolt ud i svømmehallen.

Men vi er som mennesker forskellige, selvom vi er umådelig ens. Og jeg tror det er sundt, at se forskelligeheder. Ingen filter. Så lære vi måske, at være mere rummelige, forstående og accepterende – også over for os selv!

For tiden har jeg det ikke så nemt – men det har jeg jo egentlig ikke haft længe. Det kan jeg komme mere ind på i et andet indlæg.
Jeg har det med at føle mig tom og lidt død. I hvert fald mere død end levende, og derfor er jeg begyndt at holde meget af, at hoppe i vandet ved Østerstrand. Det kolde gys og følelsen af lethed, det er balsam for mig. Lige der føler jeg mig i live. Jeg kan mærke noget. Og jeg lever – lige der. Det er sundt, eller det er i hvert fald sundt for mig. Det er sundt for min krop og for mit hoved.
Og det har fået mig til at spekulere på noget, som min mentor og jeg har talt en del om. At leve i nuet.
Det gør vi som mennesker sjælendt. Hvis ikke vi har hovedet i telefonen, så tænker vi på igår, eller i morgen, eller sidste uge, eller hvad skal vi spise i aften? Hvor tit tømmer vi lige hovedet og lever i nuet? Jeg synes egentlig det er en fristende tanke, hvis man kunne tømme hovedet helt ind i mellem. Ud med affaldet. Og det er faktisk sådan jeg har det lige når jeg træder i det iskolde vand. Jeg tænker ikke på andet. Og hvor er det rart!
Jeg siger ikke du skal hoppe i iskoldt vand, nej, hvad der virker for mig, det virker ikke nødvendigvis for dig – sådan er det med sundhed, det er individuelt.
Men tænk over det. Hvad kunne få dig til at tømme hovedet helt og bare være til stede?