Søndag

Hvad så nu ?

20482299_1604070659612902_3862464828027174912_n
Så. Så lakker ferien mod enden, og arbejde, uddannelse, videregåendeuddannelse osv. er lige om hjørnet.
Mange er kommet ind på deres uddannelse og skal starte et nyt sted, og dermed videre i livet (Og tillykke til jer alle i øvrigt).
Jeg kigger stadig på. Og det føltes hårdt. Jeg ser alle jævnaldrende omkring mig buldrer afsted og forme et liv.
Det føltes som et kigge på et tog der kører, et tog jeg gerne vil med, men ikke kan få bilet til.

Men hvad skal jeg så nu? Hvad skal jeg? Jeg er stadig sygemeldt og det vil jeg forsat være – længe. Jeg er langt fra rask.
Så jeg skal arbejde på at blive rask. Jeg skal passe mine aftaler på sygehus og kæmpe for et bedre helbred – både psykisk og fysisk. Og det er mere end et fuldtidsarbejde. Tro mig. Jeg har aldrig fri.

Når det er sagt, så synes jeg at jeg vil fortælle om, hvad jeg sådan vil få dagene til at gå med og hvad jeg forventer af året.

En ting jeg har bemærket er, at jeg rigtig godt kan lide stranden. Jeg har fået dukkerte ved østerstrand i køligt vand, og jeg elsker det. Chokket der slår alt luft ud af lungerne, og så mærker hvordan vandet er så rart ved kroppen. Lige der, der lever man! Man er 100 % tilstede og man mærker sig selv – så jeg vil tilbringe lidt mere tid på stranden (Ikke at du ser mig vinterbade 😉 ). Men jeg vil bruge tid på at gå ture, og dermed både styrke min krop, men også mit sind.
Og ny når vi er lidt ved vand, så vil jeg gerne begynde, at komme i svømmehallen, og på den måde få styrket mine muskler på en skånsom måde.
Og for min egen kropsopfattelse vil det være en udfordring, men også godt, at mærke at min krop også kan føles rar, og jeg kan bevæge mig lidt mere let.

Jeg har tænk mig at forsætte med at lære mig selv, at min krop er mit hus. Men det er ikke den der er ”mig”, den er ikke min værdi. Min sjæl er mig, og min krop er mit hus. Og jeg skal passe på mit hus. Det skal plejes!
For mig er det en god metode, at tage afstand fra den narcisissetiske ungdom.
Jeg øver mig, men hvor er det svært ikke at tænke på, hvad andre tænker om en. Men jeg vil øve mig!

Jeg vil forsøge at gøre mere ud af at tegne, da det er meget terapeutisk for mig, og fjerner mange tvangstanker, da jeg kun skal koncentrere mig om det.
Af samme grund har jeg købt mig et lille puslespil, da det hurtigt kan afhjælpe et angstanfald, som især bliver provokeret af at være alene.

Jeg aner ikke hvad fremtiden bringer, men det vil tiden jo vise. Tålmodighed er en dyd – og jeg skal vidst lige lære det.
God fredag

20482336_887836011354669_2838208620779274240_n

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndag