farvel

Som jeg skrev i forrige indlæg, så drager jeg til Alsace. Faktisk så kører min mor og jeg om ganske få timer, og jeg kan næsten ikke vente.
Nogle af jer husker måske, at jeg også var i Alsace sidste år? Men det har min mor og jeg så valgt, at gøre igen i år og oven i købet forlænge ferien til 2 uger, i stedet for 1.
Sidste år fik jeg en helt anden ro over mig, og jeg kunne smide sygdom på hylden, og være Nana og være til stede. Jeg kom hjem gladere end da jeg rejste, og vi håber derfor begge to at to uger med den slags ro, vil være endnu bedre!
Alsace er umiddelbart ikke et ferie område for folk på min alder, men området passer mig perfekt, da der er en helt bestemt slags ro – og så kan min mor og jeg fornøje os med to ting vi godt kan lide – mad og vin 😉
Du sidder måske derude og tænker ”Hvordan kan hun have brug for ferie? Hun arbejder jo ikke, eller går i skole”. Nej det gør jeg ikke. Men tro mig, at være syg som jeg er, det er fultidsarbejde +. Jeg har ALDRIG fri. Jeg skal altid lige huske medicinen, eller huske en lægeaftale, eller til terapi, eller,eller, eller… Jeg har aldrig ro fra sygehuset, og det giver anledning til en hel del stress og træthed  – at kunne ligge det på afstand i hele 2 uger, det er vidunderligt. De gange min mor og jeg er taget på tur, har mit blodsukker prompté reguleret sig og ligget stabilt, og min psyke har haft det meget bedre.
Og så glæder jeg mig bare til at komme væk. Jeg må nemlig indrømme, at det er lidt hårdt at se alle studenterhuerne, for jeg kommer lidt til at føle mig som en fiasko.
Men hul i det, for nu tager jeg afsted!
God ferie!