Tanke rod

Jeg har tænkt meget over hvad jeg har skulle skrive her på det sidste – og det har virkelig været svært. Dels fordi jeg har meget på hjertet og dels fordi jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal udtrykke mig?
Så indlægget her bliver muligvis en anelse rodet, men det kommer egentlig bare til at handle om de forskellige tanker jeg har haft på det seneste.

Jeg har tænkt meget over identitet. Jeg synes det er svært at bo i en kultur, hvor du skal se ud og være på en bestemt måde for at du er acceptabel. Jeg synes det er ekstremt svært at skulle tilpasse sig i så begrænset en kasse, som jeg aldeles ikke passer ind i.
Og sådan tror jeg egentlig der er mange der har det? Jeg ved det selvfølgelig ikke, men jeg tvivler kraftigt på, at jeg er den eneste der har det sådan.
Vi er jo ikke ens, men alligevel skal vi alle ligne hinanden og være på en bestemt måde for at være ”korrekte”.
Nu kan jeg ikke rigtig snakke på mændenes vegne, men som kvinder skal man gå i det helt rigtige, bestemte tøj og bære den rigtige parfume, som tiltrækker det andet køn – og vi køber produkter, der lover os det og den succes.
Men helt ærligt, så er jeg sgu lost. Jeg vil langt hellere finde mig selv et andet sted. Jeg vil ikke spille en rolle – som jeg i øvrigt jo gør, fordi jeg netop spejler mig i alle andre – men jeg vil skabe min egen identitet. Jeg vil være mig selv. Jeg vil ikke være på en bestemt måde, fordi det er ”succes” i andres øjne, og jeg vil ikke være på en bestemt måde for andres skyld.
Normen er også at tage sig en gymnasial uddannelse, så en videregående, så job, for ikke at glemme villa, vovse og volvo. Og børn! Det er opskriften på lykken, men jeg tror altså ikke det er der jeg vil hen. Jeg ved det ikke endnu, men det føltes ikke rigtig. Sådan inden i.

Min mor kom ind den anden dag, holdt hånden oppe og så sagde hun ”kig på min hånd”. Og  jeg kiggede jo selvfølgelig på hendes hånd . Så siger hun ”Du ser en håndflade og jeg ser min håndryg. Vi kigger på det samme, men vi ser to forskellige ting.”. Og det synes jeg er den perfekte måde, at beskrive at man ikke ser tingene ens. Hvad der er godt for mig, er ikke nødvendigvis godt for dig – og omvendt. Og man skal gøre, hvad der er godt for en selv.

Jeg er for eksempel begyndt at tage kolde dukkerter ved Østerstrand – og det er godt for mig. Det er ren balsam for min sjæl og mit sind. Lige der, når jeg rammer vandet, så er der intet – INTET – der gør ondt, og det eneste jeg kan mærke, tænke og føle, det er det kolde, bløde saltvand der omfavner min krop. Og der tænker jeg: ”Livet er nu”, og så er jeg lidt lykkelig. Men det er ikke sikkert, at det er noget for dig. Og sådan er vi så forskellige.

En anden ting der er dukkert op i mine tanker, det er at den følelse, at føle min krop er forkert, har gjort at jeg bla. er havnet i den situation jeg er, hvor jeg nu til højre og venstre får at vide, at min krop er forkert. Den er tynd og kakektisk. Men ved i hvad? Min krop er ikke forkert! Den er blevet behandlet forkert og reagere derfor. Ingen kroppe er forkerte! de er alle dejlige og vidunderlige.
Jeg synes jo stadig min egen krop er helt forkert. Frygtelig. Grim. Forkert. Men det er den ikke, det skal jeg minde mig selv om – og så skal jeg angribe min usikkerhed. Det tror jeg er den eneste måde, at overvinde det på. Hvordan, det ved jeg ikke.
Har du opskriften?

Lidt tankerod og mylder. Hav en dejlig fredag.