Om forskelligheder, sundhed og leve i nuet.

tabuer

20905770_690133527853125_1233301778896781312_n
Når, den her den bliver lidt svær at tøjle. Lidt svær at dele, men jeg lovede jo forfanden mig selv og jer, at bloggen skulle være ærlig.

Overstående billede er en en påmindelse til mig selv (og andre) om ikke at undskylde for at være syg. Hverken psykisk eller fysisk.
Psykiske sygdomme har altid været et stort tabu, og er det stadig, dog går det i den rigtige retning.
Men nogle fysiske lidelser er også enormt tabubelagt – og derfor har det også været mega svært, at trykke del ved dette indlæg, da jeg også er enormt flov – MEN! Jeg vil fandme ikke bidrage til at gøre et problem til et tabu. So here goes:

Jeg har længe skrevet om, at jeg har nogle maveproblemer. At min mave er meget udspilet som en badebold og at jeg kaster op.
Det er også helt sandt – men ikke hele sandheden.
Vi kender alle til, at være oppustet, udspilet og have ondt i maven. Det er helt normalt. Men jeg har været det i over 6 måneder – konstant. Og i en sådan grad nu, at jeg hver aften næsten er grædefærdig af smerter.
Det er sådan, at mine tarme er ”lammet”, der er meget sparsom tarmlyd og jeg er.. Ja, mega forstoppet.
Jeg har været igennem røntgen på skadestuen, som kunne konstatere, at det er i en rigtig voldsom grad. Jeg har været forbi gastro ambulatoriet i vejle, jeg har snakket med massere af læger og jeg har været indlagt. Jeg har fået medicin, jeg drikker vand og prøver at bevæge mig. Det er så slemt nu, at det giver daglige opkastninger fordi, at der er simpelthen ikke er plads til maden i mig – hvilket har gjort jeg har tabt mig.
Du tænker måske: ”forstoppelse, jamen det er da ingenting. Det prøver alle”. Og ja, det er korrekt. Alle prøver det.
Men dette har nu varet i over 6 måneder, og min krop er nu kommet i en underlig tilstand, hvor jeg konstant har influenza lignende symptomer, feber er hverdagskost og hele min krop er generelt i rigtig skidt tilstand.
Og hele min problematik er faktisk rigtig slem. Da jeg har spiseforstyrrelse, kan jeg ikke tåle at tabe mig, men jeg kan ikke tage på, fordi jeg kaster op. Og pga. min undervægt har jeg enormt ondt i ryg og lænd, og derfor skal jeg have noget morfin lignede smertestillende – det virker bare ikke nok, men jeg kan ikke få mere fordi det vil ødelægge maven mere. Jeg har også diabetes, og fået konstateret forhøjet kolesteroltal, og jeg burde få medicin for det, men min lever er også påvirket, så det er ikke sikkert den kan klare det. Og vi kan ikke rigtig ændre noget kostmæssigt, pga. spiseforstyrrelsen… Så det er rent ud sagt et værre rod!
Jeg er konstant træt, har ondt og er lidt opgivende.
Heldigvis! var jeg ved en læge i torsdags, som har sat lidt igang. Så jeg har fået en mere akut tid på gastro ambulatoriet  i vejle, og indtil må jeg forsøge at smertelindre selv (udover mit morfin plaster). Så jeg prøver at svømme, gå osv.
Uanset hvad så er dette ikke en holdbar tilstand for mig. Min smertegrænse er nået for længst og jeg frygter ærligtalt for mit helbred.

Lidt ævl herfra. God lørdag!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om forskelligheder, sundhed og leve i nuet.