Memento Mori

Min fede træner

nyt-livsstils-program-kommer-snart-pa-tv3
Jeg er – som så mange andre – forarget over Tv3 nyeste program ”Min fede træner”. Længe har reklamerne for programmet kørt på Tv3, og jeg har rystet så meget på hovedet af konceptet, sproget og fremstillingen af overvægtige i reklamen, at jeg nærmest har fået kronisk hold i nakken.
Og selvom det ærgre mig at jeg nu har bidraget til deres serietal, så kan jeg jo egentlig ikke rigtig udtale mig om noget, som jeg ikke har set. Så derfor har jeg nu set første program, og jeg kan hurtigt afsløre, også sidste!

Programmet går i sin enkelhed ud på at nogle kendisser skal ”æde sig fede”,  og så tabe sig sammen med en overvægtig, for at vise hvor ”nemt” det er.

Først og fremmest så bryder jeg mig ikke om den måde overvægtige bliver fremstillet på. Som om de har taget et aktivt valg om at blive overvægtige. Der kan ligge så meget bag en overvægt som psyke, opvækst, viden, økonomi og miljø. Og det kan man altså ikke bare lige ”forstå” ved at tage nogle kg på og tabe dem igen.
Jeg synes det er flovt og ignorant, at en redeaktion og nogle kendisser virkelig tror, at de lige kan sætte sig ind i en andens sted, og vise at det bare kræver ”viljestyrke og nosser” (Citat. Mascha Vang) for at ikke at blive tyk og tabe sig.

De kunne vel ikke drømme om, at få nogle kendisser til at sulte sig, for så at tage på sammen med en anoretiker og så mene, at det er nemt og de nu kan sætte sig ind i en anoretikers sted? Nej vel! Men i bund og grund er det nøjagtig det samme.

Den måde overvægt bliver fremstillet på er forkastelig, og selve introen til programmet fik mig til at væmmes. Man kan altså godt blive overvægtig af andet end donuts og vafler – du kan blive overvægtig af alt, hvis du spiser meget – ergo, overvægtige mennesker behøves ikke nødvendigvis spise ”klam mad” – som det så smukt bliver kaldt – de kan såmænd spiser ret fornuftig mad.

Derudover kan de kendisser jo på INGEN måde æder sig fede inden for tidsrammen. Lad os tage Mascha Vang der er 161 cm høj, vejer ca 51 kg og har et BMI på ca 19,6. Hun er normalvægtig og meget slank. Hendes mål er at tage 10 kg på, hvilket ville give hende et BMI på ca 23,5, hvilket altså stadig er inden for normalvægt! Hun bliver ikke tyk, hun bliver ikke overvægtig og hun er langt fra, at ramme kategorien fed!

Jeg føler programmet hylder bodyshaming. Det er klamt og være tyk, og man kan og må ikke være tilfreds med sig selv, hvis man er overvægtig. Man er ude af kontrol og kan ikke styre sig. Det er det signal programmet udsender.

Og fra et helt andet perspektiv, så synes jeg det er modbydeligt, at vi laver et program, hvor nogle skal ”æde”. Hvem hjælper det, at nogle kendisser skal spise i overflod? Pinligt.

At udnytte og bruge fedme og overvægt til en underholdningsprogram er svineri, mangel på forståelse, nedladende og ikke i orden.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Memento Mori