Vinger

Hmm 2016… Året er snart gået, og det føltes som om, at året er smuldret væk under mig. Forsvundet. Væk. Ovre.
2016 er vitterligt bare kommet og gået for mig.

Men kære 2016 alligevel har du givet mig nogle vinger der holder mig oppe. Dog nogle meget små vinger, men trods alt vinger der gør sit, for at holde mig oppe.
Selvfølgelig har jeg haft fantastiske stunder i 2016, men det er som om, at jeg ikke fuldt ud kan nyde minderne – eller rigtig huske dem for den sags skyld. Og ved i hvad, det er fandme ærgerligt! Minder er en kæmpe gave og dem skal vi sætte pris på.
Anoreksien og angsten har stjålet nogle af mine minder, og det er bare slut nu. Jeg vil have minder og jeg vil kunne tænke tilbage, og huske.
Men 2016 er forsvundet. Der er ikke rigtig nogle minder, at hente. Computeren er tom. Øv. Et helt år.
Derfor tror jeg også vingerne, der holder mig oppe er små. De skal næres med minder, gode tider og glæder.

I 2017 skal jeg give massere af næring til disse vinger, så de bliver endnu større og jeg kan komme endnu højere op.

Bare lige et lille pip fra mig.