Når dagen tager en drejning..

Status og en idé

Jeg vil gerne starte med, at sige tak for alle de søde beskeder, alle i dejlige mennesker sender – TAK! Det varmer i høj grad, og jeg bliver rørt. Jeg svarer så godt jeg kan, men nogle gange er ord svære.

Jeg synes det var på tide, at gøre lidt status over, hvordan situationen ser ud lige nu, da jeg jo har skrevet en del om min mave og lever.

I tirsdags var jeg på OUH for at blive vejet, og endnu engang skulle det vise sig og tage en drejning.
Vægten er steget, og taget i betragtning af mindre appetit og opkastninger, så må det siges at være ret imponerende. Min far og jeg forklarede den søde sygeplejerske mine problemer (gentager: Opkastninger, mavesmerter, meget udspilet mave, kvalme, hovedpine, ondt underlige steder, leveren og væske i benene).

Sygeplejersken spurgte om jeg var interesseret i en indlæggelse i dag eller i morgen, så de kunne observere mig. Jeg fik en virkelig kold fornemmelse ned ad ryggen, for jeg har før været indlagt i Odense, og uden at overdriver så har jeg nogle ret traumatiserende oplevelser, så egentlig ville jeg for alt i verden undgå det.
Jeg indvilligede dog i, at hun kunne ringe til bagvagten, så hun kunne kigge på mig og se på en indlæggelse.
Efter en god time dukkede der en meget sød bagvagt op. Jeg blev trykket på og lyttet på, samt hørt på.
Hun mente ikke der var grund til at indlægge mig, men hvis mavesmerten i højre side blev værre eller anderledes skulle jeg tage på sygehuset.
Jeg gik glad og lettet fra OUH.

MEN – da jeg senere har tygget lidt på det, så bliver jeg egentlig en anelse vred. Den eneste grund til jeg er glad og lettet, det er jo fordi jeg undgår en indlæggelse på OUH – det er jo ikke fordi jeg har det bedre?
Jeg er vred på OUH – jeg føler ikke de tager eller har taget mit problem alvorligt, hvor i mod lægen fra Vejle rent faktisk udtrykker bekymring.
Jeg er lidt overrasket de sender mig hjem, uden videre behandling eller bekymring.
Det har jo ikke ikke ændret mit problem? Jeg kaster stadig op, har stadig smerter, jeg er stadig oppustet og min lever er stadig under påvirkning. Jeg føler, at så længe jeg ikke taber mig, så er de tilfredse.
Jeg er noget til det sted, hvor jeg selv er utrolig bekymret for mit helbred.
Heldigvis skal jeg på Vejle Sygehus d. 6 og have svar på gastroskopien! Jeg krydser alt.

 

Jeg bruger meget tid på, at tænke over hvilke slags indlæg jeg skal lave og hvad i synes er spændende, så jeg fik en idé om, at jeg skal lave et indlæg, hvor jeg kan besvarer spørgsmål – så stil løs? Hvad vil i vide? SPØRG!

2

  • Nina

    Hej Nanse,
    Jeg synes dine indlæg er rigtig gode og forklarende. Det er rart at kunne følge med i hvordan det går, og hvad du laver. Får du stadig tegnet, eller gør andet i den stil til at få tankerne på noget andet?
    Og er der noget som folk udefra kan gøre for at hjælpe?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Hej Nana

    Jeg kommer selv fra Fredericia og ved i nogen grad hvem du er, ikke at vi har mødt hinanden eller noget 🙂
    Jeg er en fast læser af din blog, da jeg synes det er fantastisk at du viser de effekter anoreksien har på dig og har haft på dig. Folk skal vide at det ikke er for sjov.

    Jeg tænkte på om du ville lave et indlæg om de planer du måske har for fremtiden når du engang forhåbentlig får det godt nok til at komme i gang med arbejde/uddannelse/rejse eller what not.

    Jeg ønsker dig alt godt i fremtiden 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når dagen tager en drejning..