Hvad skal man egentlig med en navle

I kedsomhed scrollede jeg igennem mine billeder på min Iphone, og kom til at falde i staver over billederne fra de vidunderlige spa hotel Das James, som ligger i Flensborg. Og alt i min lille krop skreg bare, at det kunne jeg godt have brug for. Noget der føltes godt og rart. Noget der er væk fra sygdom. Tanken om, at sænke min smerteplagede og skrantene krop ned i varmt vand, ligge i en blød seng og rulle ned g indtage en luksuriøs morgenmad, den var så dejlig, men også lidt vermodigt, da jeg ikke lige komme derned. Så kære julemand, der må gerne ligge en tur til Das James i den kane.

I onsdags var jeg ude og få fjernet klemmer fra operation. Og lad os sige det sådan her. Min mave ligner Frankensteins pande. X5. Og min navle bliver aldrig det samme, det er helt sikkert. Men som min søster spurgte om: ”Hvad skal man egentlig også med en navle?”. Hvortil jeg kunne svare: ” Til at pille i.”, men ellers så ved jeg det egentlig heller ikke. Nogle bud? Men navlepilleri kommer ikke til at ske foreløbig. I hvertfald ikke den slags.

Jeg synes det er træls og hårdt lige nu. Sådan rigtig meget. Jeg har frygtelig ondt og jeg er fanget indenfor, fordi det ville uforsvarligt, at gå en tur selv. Og jeg kan heller ikke. For det gør ondt efter få skridt. Min bøjede ribben gør også, at alt bevægelse i overkroppen gør kamp ondt, og da symptomerne på gastroparese endnu ikke er forbedret, ja så har jeg en del hikke og opkast, som føltes endnu værre.
Det er to uger siden jeg blev opereret, og jeg har haft flere sammenbrud, da jeg føler den har gjort ondt værre. Jeg er godt klar over, at det er for tidligt at sige, da den kan (og skal formentlig) indstilles anderledes, men for nu føltes det lidt som en knust drøm, da jeg faktisk har det værre i maven. Men jeg bliver nødt til at tro på det. Bækkenbruddet oven i gjorde det bare ikke bedre, og jeg føler mig virkelig nedtrykt og til besvær. Og det er jeg også lige nu. Fanget og besværlig. Og noget af en humørdræber. Jeg er træt, og jeg sover ikke. Og jeg vil så gerne sove, for det gør det altså ikke nemmere, at man ikke rigtig får den hvile man skal. Og min krop er desperat. I ”nat” faldte jeg i søvn 6.30 og vågnede igen 7.40. Det var den søvn…
Jeg føler ikke der er noget lyspunkt lige nu. Livet føltes skrøbeligt og jeg er dødsangst. Og jeg har så inderligt brug for der sker noget godt. Noget heldigt. Et eller andet. Men i stedet så har jeg en overskyggende føltes af at være bange og fanget. Frygte at alting er sidste gang.
Så kære julemand, kan du ikke have noget lys i den kane der? Be om!