jul

Jul… En tid der for en der er syg og sårbar, kan være lidt en smerternes fest, hvor min angst kan være siddende i drøblen, fordi den er så traditionsbunden, social og fyldt med ting, som både min angst og spiseforstyrrelse signalere mig er farlige, uden reelt at være det. Det er ambivalent, fordi jeg også elsker jul! Og jeg havde en dejlig juleaften, virkelig dejlig! Vi havde gæster, så Disneys juleshow, spiste farseret kalkun og danset om juletræet. Det var så første gang jeg har danset om juletræet til lille Peter edderkop, men sådan er det når en 6.årige for lov at vælge sang, og det var helt som det skulle være!
Men nøj, hvor er jeg træt og bombet flere dage efter. Og sådan er det når både hovedet og fysikken bliver udfordret. Når angsten er ved drukne en, og man har lavet noget i flere timer. Men det var og er det hele værd.

D. 25 december blev tilbragt i nattøj, blot med en enkelt gåtur og en helt masse julerester. Og det er alts ret så hyggeligt, og lige som det skal være.
Men her i juledagene der bliver jeg lidt trist, og det gør jeg altid. Det er nemlig hvert år mærkbart, at jeg har det dårligere end året før, fordi jeg kan huske nøjatig hvordan jeg havde det 25-26-27-28 december det forrige år. Og det gør mig lidt ondt. Og det gør mig lidt ondt hvert år.
Men nu prøver jeg at pakke det væk, og nyde de sidste dage op til nytår. Jeg skal, som jeg helst vil, holde det blot med min mor. Så foregår det med hyggemadlavning og ro.
I år tager vi til Flensburg, og her det oven i købet forbudt at fyre fyrværkeri af pga. forurening, og det gør mig absolut intet!
Et lille pip herfra.