Om at blive syg, når man ikke har noget at stå i mod med...

Om at bryde grænser

13707446_1390083111098959_79971338_nDet er svært at forandre, ændre rutiner og bryde grænser. Det er faktisk temmelig angst provokerende og nervepirrende.
Men for at overvinde anoreksien, så er det en nødvendighed.

På De sidste har jeg brudt en masse grænser og rykket mig en del.

Den anden dag forslog jeg min mor, at tage i badeland. For det første fordi det er vigtigt for mig, at holde fast i noget velvære og fordi det er godt for min krop – men også fordi det er temmelig grænseoverskridende for mig.
Før i tiden ville jeg aldrig drømme om, at forslå svømmehallen, og jeg ville under ingen omstændigheder have spist noget inden svømmehallen. Derudover ville det også havde handlet mere om motionen end nydelsen.
Denne gang havde jeg spist morgenmad inden og jeg nød at være i vandet – og lige netop her kan jeg mærke jeg brød en grænse og jeg har rykket mig. Jeg tillod mig selv, at nyde det!

En anden grænse der er blevet brudt, uden jeg egentlig tænkte videre over det da det skete, blev brudt på ferien i Alsace.
Min mor og jeg tog op og bade hver dag om eftermiddagen, og når vi kom tilbage til vores mobilehome, lagde jeg mig på en solseng, i badetøj, og spiste en snack. Det virkede hverken forkert eller forbudt, men bare ganske naturligt og behageligt.
Før i tiden ville jeg ALDRIG havde spist i badetøj.

Noget helt andet der har rykket sig, det er det her med at være restriktiv, inden jeg skal spise noget meget kalorieholdigt eller ud og spise.
I dag skulle jeg fejre min fødselsdag med min min far, hans kæreste og min søster – og jeg havde valgt en italiensk restaurant i Kolding (Rafaels – pizza bagt i stenovn – ANBEFALES!). Jeg vidste i forvejen, at jeg ville havde en pizza.
Og selvom jeg vidste jeg ville få mange kalorier, så spiste jeg ikke mindre til morgenmad af den grund – og desuden bestilte jeg også en kalorieholdig drik til min vildt(!) gode pizza.

Det er vigtigt for mig at holde fast i de her ting, huske på de små succeser og blive ved med at bryde grænse! For så rykker jeg mig!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at blive syg, når man ikke har noget at stå i mod med...