Når begrænsninger motiverer

Anoreksi og appetit

Anoreksi betyder appetitløshed. Vidste du det? Det vidste jeg ikke før for nylig. Appetit og sult er ikke det samme, appetit er et samspil mellem hjernen, psyken og mave – tarm systemet.
Og faktisk så synes jeg det her med anoreksi og appetit er ret interessant.

Der er nok mange der vil beskrive mig som et madøre, og det er jeg også. Jeg elsker mad. Men jeg hader også mad. Det er svært at forklare, men det bedste ord er nok ambivalent.
Efter jeg har været i Anas kløer i så mange år, så har jeg ofte meget svært ved at genkende sult og mæthed. Det tror jeg egentlig bare er kroppen, som tilpasser de forhold den har været udsat for, men det gør det altså rigtig svært når ens madindtag skal normaliseres.
Jeg mærker ekstremt sjælendt sult, men jeg kan føle mig proppet efter to vindruer. Det ligger der naturligvis noget psykisk i. Jeg ved at jeg forbinder mad med noget flovt, syndigt og med grådighed, især fordi jeg nyder god mad, men realiteten er jo også, at det er en nødvendighed for at leve.
Men hvis jeg kan føle mig proppet efter to vindruer, hvordan kan jeg så spise en hel tallerkenfuld mad? Jo, fordi det er nødvendigt. Jeg bliver indimellem nødt til at spise så jeg ikke synes det er rart, fordi alternativet af ikke at spise er meget værre. Men når man har svært ved at mærke kroppens sult og mæthedssignaler, så kan det godt ende med, at man spiser for meget, simpelhen fordi man ikke ved hvornår det føles ”rigtigt”.
Men det der skræmmer mig allermest, det er nok at folk skal se mig som grådig, og det er nok også derfor at jeg prøver at forklare.
Jeg øver mig, det gør jeg, men det er noget der tager tid. Forhåbentlig kan jeg lære at regulere sult og mæthed.

Lige for tiden er det ret varmt i Danmark, det tror jeg godt vi alle kan være enige om, og jeg oplever, at jeg mister appetitten når det er så varmt. Det tror jeg er ret almindeligt og noget mange oplever. Men hvornår skal man entydig lytte til sin appetit, og hvornår skal man yderstyre det? I mit tilfælde bliver jeg nødt til bare at spise selvom lysten bare ikke er der.
Havde jeg haft en sund vægt, så havde det hele jo set meget anderledes ud. så havde jeg haft meget mere frihed. Men det tager jeg bare med, som noget motiverende!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når begrænsninger motiverer