At bryde grænser

Så blev det vidst tid til at skrive lidt igen, det er jo lidt længe siden, hvilket jeg absolut ikke er stolt af! Men der er faktisk sket en del de sidste… 12 dage? Mere om det længere nede.

Jeg har lagt mig syg – igen, igen – og har desværre måtte aflyse min tid i terapi igår. Men når man ikke kan holde andet nede end én appelsin og lidt knækbrød, så er det nok bedre at overgive sig til dynen. Jeg har simpelthen frygtelig kvalme, kaster op og har ikke sovet. Det er desværre konsekvensen af, at være så underernæret og have gang i liiidt for meget. Og med sukkersyge oveni gør det ABSOLUT kun værre, og jeg har haft det der hedder ketoner. Øv. Heldigvis er det lidt bedre i dag!

Når, men som jeg skriver, så er det sket en del. Eller i hvert fald i mit perspektiv. Jeg har overskredet nogle vilde grænser, og det er jo så nok det, som har sat sine spor på min lille krop. Men det har været det hele værd!

Lørdag d. 3 marts fløj jeg til Budapest med min mor og søster, for min mor havde bestilt en forlænget weekend til os. Lækkert ikke?
Sidst jeg fløj var for 4-5 år siden hjem fra Budapest, hvor der var ret voldsom turbulens. Det betød, at da vi året efter skulle flyve til England, måtte jeg følges ud af lufthavnen og hentes. Jeg kom altså ikke med. Jeg var simpelthen for skræmt.
Og da det blev fredag d. 2 marts, der var jeg virkelig i tvivl om jeg kom med.
Min mor og jeg besluttede, at jeg skulle tænkte mig grundigt om, og så træffe beslutningen lørdag morgen.
Og ved i hvad? Jeg kom fandme – ja, undskyld mit franske – afsted! Med enorm støtte kom jeg ombord, og har aldrig svedt så meget i mit liv!
Men flyveturen gik fint.
Og vi havde en super dejlig tur. Vi var bla. i Geller thermal bad, som var en fødselsdagsgave fra min søster og mig til min mor, da hun fyldte 50 år d. 6 marts.
Budapest kan klart anbefales. Det er en meget smuk by og er forholdsvis rolig!
Flyveturen hjem gik i øvrigt også fint.

Jeg kom så hjem fra Budapest d. 6 marts, og d. 10 marts skulle jeg til fest. Stor fest. Min far og hans kone skulle holde fødselsdag og annoncere at de var blevet gift. Der var næsten 100 mennesker, og min far vidste godt at det ikke var et arrangement for mig. Men jeg kom og var der 2 timer, og så kunne jeg trisse hjem. Der kom nogle mennesker som det var meget vigtig for mig at hilse på, samtidig med det var meget vigtigt, at vise jeg rigtig gerne vil være der! For det vil jeg så gerne.
Jeg gik også hjem med lidt våde øjne, fordi jeg var ked af at jeg ikke kunne overskue at være der, fordi jeg så gerne ville.
Når det er sagt, så er jeg stolt af jeg kom. Og glad for det. Og enormt glad for at se min far og hans kone så glade! Og lykkelig over at høre, at de havde en vildt god fest. Tillykke i to!

Jeg vil runde mit lidt roede indlæg af. Jeg synes bare i skulle høre lidt fra mig. På torsdag skal jeg til vejning på OUH, og det gør mig lidt nervøs, især fordi jeg ikke har spist meget. Nu må vi se.
Jeg vil kaste dynen over mig igen, og så må i have en rigtig dejlig dag.