Skribleri

Halløj derude i coronaland. Har i haft en god påske? Det håber jeg.
jeg har haft en kedelig, men hyggelig, påskeferie. Vejret har jo været strålende, så ugen bød på scrabble i gården og lækker mad. Og det er jo slet ikke så tosset. Men hold op, hvor savner jeg hverdagen. Normalitet. Jeg føler der hersker et kaos. Som alle prøve at kontrollere, men ingen rigtig ved hvordan. Men disse tider får også en til at tænke. Måske får denne afstand, som vi er tvunget til, med rette, os til at tænke over den afstand vi tager i hverdagen, uden grund? Hmm… jeg spekulere.

det er efterhånden noget tid siden jeg har set indersiden af et sygehus. Ikke at det gør mig noget, men jeg tror dog ærligt at jeg har brug for det snart. Min krop skranter. Meget. Jeg har virkelig ondt. Ondt i hele kroppen. Bare at rejse mig, løfte hånden eller trække vejret gør smadder ondt. Min energi er væk og er ikke til at finde. Jeg er mildest talt udmattet, og jeg føler mig ikke som mig selv. Jeg trænger til at få målt nogle blodprøver. Så jeg har ringet til min egen læge, og fået en tid. Så nu sker der da lidt, og jeg forsøger at lytte til mit lille korpus. Men det er satme ikke nemt, når man har en lille djævel inden i, som siger man fortjener smerten, udmattelsen og åndenøden….