lidt ævl om virkelighed

samvittigheds kvaler

18579848_416135638761954_6425585328983113728_n
Har jeg ret til at være syg?
Jeg går tit og tænker, at jeg jo er ret priviligeret. Jeg bor i et land, hvor jeg får hjælp fra sygehus, støtte fra kommunen og jeg bor sikkert. Jeg har rent rindende vand, varme, mad, tøj – ja faktisk, så har jeg det jo udefra set ret godt. Men det har jeg bare ikke.
Jeg har ondt i psyken – men har jeg ret til det? Har jeg ret til at at have ondt i sjælen? Ondt i hjertet og hovedet. Har jeg ret til at være selvskadende, ked af det og frustreret, når jeg jo teknisk set har alt det, som milliarder af mennesker ikke har. Jeg kan ikke lade være med at føle mig meget egoistisk. Så mange mennesker har det meget værre – og alligevel så føler jeg mig enormt ramt, og jeg synes egentlig ikke jeg har ret til det…
Men som min kloge mor sagde: ”Jeg får jo ikke mindre ondt nakken af at vide at der er nogle der sulter”.
Og det har hun jo fuldstændig ret i. Min smerte går ikke over af, at andre har det værre – og den måde jeg tænker på er meget selv destruerende.
Men der er også et helt andet aspekt af det, for jeg har enormt dårlig samvittighed over at være syg. Dårlig samvittighed overfor specielt min familie, mine bekendte og sågar samfundet.
Det lyder muligvis tosset – og det er det sandsynligvis også – men jeg kan ikke lade være. Jeg koster samfundet mange penge: Økonomisk støtte, sygehus osv… Og det fylder op i hovedet og gør mig rundtosset. For er jeg pengene værd? Hjælper det? Jeg føler jeg skal leve op til et eller andet, men jeg ved bare ikke hvad.
Jeg skylder min familie verdens største undskyldning, for hvor har jeg hævet dem gennem meget – og gør det stadig. Jeg føler så meget skyld og jeg er så ked af den smerte jeg har bragt dem, og de vanskeligheder de stadig ofte står over for.
Jeg er nemlig svær. Jeg kræver en masse. Ofte er der nogle ting der skal passe mine behov og mit skema – og hold nu kæft hvor er det jo i egentlig egoistisk.
Jeg føler så meget skyld – og den tror jeg aldrig jeg kommer af med.

Et lille indlæg om retten til at være syg og samvittighedskvaler.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

lidt ævl om virkelighed