Fredagsfilosofi og andre tanker

Hej derude. Så er jeg atter hjemme, efter en helt igennem fantastisk tur til Alsace. Jeg har både været på michelin, holtd fødselsdag, ligget i klorvand og halvopløst, fået en fodbold i hovedet og stået med hovedet ned i en fransk køledisk. Vi har haft det varmt, dejligt, lidt for varmt og helt igennem rart.
Jeg har en fornemmelse af (tiltrods for rigelige mængder smør og lidt bobbelvin) at jeg er et sundere mennesker på ferie i Alsace. Der er ro, der er mad og jeg får lyst til at passe på mig selv. Mit blodsukker bliver stabilt, nærmest ligeså snart jeg sætter mig ind i vores lille sorte bil, og min psyke ændre sig. Jeg har det godt. Hvorfor bor jeg her ikke?

Når, men en dag eller to efter vi kom hjem, lagde jeg mig så syg. Suprise. Smerter i ryggen, der stråler sig om til maven, og spænder som et bælte. Ingen appetit, opkastninger og energiforladt. Jeg har fået så meget medicin, at jeg kunne have slået en pony ihjel (høhø), og jeg har ligget i mit lille rus og bare været ligeglad?
Ikke nogle fed følelse. Det er blevet bedre, men jeg sidder stadig her fredag, med lille appetit, kvalme og smerter.
MEN(!) til trods for det, har jeg haft en rigtig god dag. Jeg har holdt lidt fødselsdags for lidt familie – helt stille og roligt – lige efter mit hoved. Dejligt.

Fersken-frangipane tærte, fint pyntet med macarons, lys og glimmer 🙂

I dag har jeg også været med min mentor, og det gav da anledning til lidt filosofisketanker – han er skide god til at give mig ”redskaber” jeg kan bruge, når jeg står over for problemer.
Jeg skal tænke på mig selv som en sjæl med krop, og ikke en krop med sjæl. Sjælen er mit ”jeg” og kroppen er noget jeg har fået. Noget jeg skal passe på. Noget der skal have næring og omsorg. Det giver, i mit hoved, rigtig god mening, og gør det nemmere at distancere sig for den kropsfikserede ungdom, og sætte pris på den krop jeg nu er givet.
Jeg kommer ofte også til at tænke på folk der mangler lemmer, har udviklingsvanskligheder, eller bøvler med andre alvorlige problemer, og det kan få mig til at føle mig utaknemlig. Hvorfor har og sætter jeg ikke pris på den krop jeg nu er givet? og hvorfor har og behandler jeg den sådan? Ikke underligt den svarer igen.

Min tankevirksomhed prøver jeg også at lære mig selv at styre. Jeg er meget drevet af tanker, især negative tanker, og det påvirker min adfærd i en negativ drejning. Jeg er ikke tanker, men jeg kan heller ikke fjerne dem – men jeg kan lære at acceptere dem, og styre dem.
Jeg øver mig, jeg prøver og jeg vil gerne – og det må jo være vejen frem. Lidt lyd herfra.