Udfordringer

”Du har ikke prøvet en udfordring før, at du taget støttestrømper på elefant fødder… The struggle is real” – Citat mig…

Okay, så jeg er inde i en periode der er rigtig hård. Jeg har konstante smerter i bryst, ryg og mave, og helt ærligt så hjælper det ikke på appetitten.
Min krop er også svulmet op og er helt væskefyldt, og det hjælper hverken på psyken eller fysikken. Det er en udfordring, at gå udenfor en dør, når man føler sig tung og stor. Anoreksien bliver rigtig vred, og fortæller mig, at jeg er så ækel, at ingen skal se mig, og det har været skyld i en hel del tårer… Og det der er paradoksalt er, at jeg føler min kæmpe stor, men jeg er lillebitte. Det er godt nok frustrerende.
Derudover er væsken jo også en hindring på mange andre måder. Altså det er jo virkelig ubehageligt, men det er satme også en udfordring, at få sine normale str. 37 sko på, når ens fødder er svulmet op til 43 +… suk.

Jeg taler tit om, at jeg i virkeligheden er en gammel dame, som godt kan lide at drikke portvin og gå tidlig i seng. Det er smagt med et grin og et glimt i øjet, men sandheden er jo, at jeg rent faktisk HAR fysikken som en gammel dame, og det er bare slet ikke sjovt.
Jeg skal bekymrer mig om der er trapper et sted jeg skal hen, for kan jeg dog klare dem? Er der et sted i nærheden jeg kan få et hvil, når jeg bliver træt? Er der nogle jeg kan få fat, hvis det nu går galt når jeg går ned i byen? Er mine støttestrømper rene? Har jeg husket mine piller?
Det skal jeg da ikke bekymrer mig om i en alder af 22? Men det er virkeligheden.

I morgen skal jeg på Vejle Sygehus, og forhåbentlig få hjælp til væsken. Kryds fingre for det!
Anoreksi er alt andet end kønt…