Så er det her. Nytår altså. Enden på 2020, som på alle måder har været et specielt og underligt år. Jeg vil starte med at ønske dig et godt og sikkert nytår. Og her mener jeg ikke kun sikkert i forhold til krudt og sprut, men også et corona sikkert nytår, med afstand, uden for mange mennesker og med rigeligt håndsprit.
Jeg sidder selv i Fåborg med min mor. Her holder vi nytår. Bare os to, i vores egen lille bobbel, med madlavning og rigelig pynt. Det er der nemlig ingen restriktioner på.
Vi havde allerede sidste år BC (before corona) aftalt, at vi blot skulle være hende og mig, og tage lidt væk. Om vi har en særlig evne – clairvoyante forstås – til at se ud i fremtiden, eller vi bare er to asociale huleboer, det lader jeg stå hen i det uvisse. Jeg tror dog mest på sidstnævnte.
2020 har på alle måder været et år, som vi nok er mange der vil huske. Mange er nok også glade for, at det lakker mod enden. Mange håber nok at vinke et endegyldigt farvel til covid-19, dog tror jeg vi skal et stykke ind i 2021 før vi virkelig kan se enden af tunnelen.
2020 har været året hvor vi har lært om samfundssind, hvor vi har været til fredagsbar på skype, vi har givet afkald på kram og håndtryk, og vi har fundet ud af, at Føtex håndsprit lugter gevaldigt af tequila. Eller lugter tequila af håndsprit?
Corona har vendt op og ned på hverdagen for rigtig, rigtig mange mennesker. Nedlukning har virkelig ændret dagligdagen. Mange har været hjemsendt. Nogle har haft hudsult. Andre har været ensomme. Og nogle har savnet en kop kaffe på den cafe, som bare har favorit kaffen. Nogle har mistet. Enten levebrød eller familie og venner.
Jeg ser mig selv som heldig. Jeg har hverken mistet, eller haft corona. Bevares, jeg har da haft en vatpind i halsen 3 gange, men alle gange har været med negative svar. Og det er jeg glad for. Jeg er i risikogruppen for, at få et alvorligt forløb.
Corona har i virkeligheden ikke ændret meget ved min hverdag. Jeg har ikke et arbejde, som jeg har været hjemsendt fra. Jeg har ikke noget vildt socialt liv, med en stor omgangskreds. Nej, jeg har alle dage holdt mig meget for mig selv, og det er jo bare det, som er fortsat. Faktisk har min sociale angst haft det skønt under corona. Den har stortrives. Det har været helt acceptabelt at undgå folk, kram og social kontakt. Faktisk har og er det jo bare fornuftigt!
Til gengæld synes min sygdomsangst bestemt ikke om corona. Om alle tal og informationer, som kommer i en lind strøm. HELE. TIDEN. Jeg kan ikke slukke for det og den evige uvished. Så jeg går med en konstant tryggen for brystet og hjertebanken.
Så de få ting der har ændret sig for mig, er en opblussen af sygdomsangst, mundbind og ingen dans om juletræet. Og det er da en virkelig lille pris at betale!
Faktisk er det der har forstyrret min rutine mest under nedlukningen været, at andres rutine blev forstyrret.
Så jeg ser mig selv som heldig. Meget endda. Og jeg har ikke andet end sympati for dem, som er hårdt ramt af corona, på den ene eller anden måde.
Men nu er nytåret her. Og det er, for mig, nok en af årets skønneste aftener. Jeg er ikke til fest, dans og gang i den. Nej. Jeg foretrækker en stille og rolig aften, med god mad og rigeligt med glimmer. Og det får jeg.
Jeg har tænkt mig, at lave lækker mad og pynte op til jeg skammer mig. Jeg vil hoppe i en glimmer kjole til dronningens tale, sluge en øster eller to, og så vil jeg tage mit nattøj på og se dumt TV. Er jeg træt kl 20.37, så går jeg i seng der, og kan jeg holde mig vågen til kl. 00.00, så er jeg klar på at skåle det nye år ind, i alkoholfri champagne. Det kunne jeg ikke sidste år. Det gik jeg i den grad kold før tolv, og det nye år stod der sjovt nok stadig kl 9.00, og så kunne jeg da ellers skåle det ind i et glas mælk.
2020 har også været et spændende år, og et begivenhedsrigt år, udover corona. Biden vandt over Trump. 100 året for genforeningen med Sønderjylland. Dronningen fyldte 80 år og BLM demonstrationer kørte for fuld tryk. Men corona har på mange måder overskygget det hele, og på en måde bliver andre vigtige – dårlige, som gode – ting lidt glemt.
For mit vedkommende er der også sket ting i 2020. Dårlige, som gode. Kedelige, som spændende. Jeg er flyttet hjemmefra. Jeg er blevet bevilliget førtidspension. To ting der på mange måder har givet mig en følelse af stabilitet og ”det er sådan her det skal være”. Jeg har fået foretaget endnu flere undersøgelser for at nærme os en løsning på min helbredsproblematik, men er endnu ikke kommet nærmere. Jeg har været indlagt og jeg har også været ude og rejse. Jeg har fastet og været træt, men jeg har også spist lækker fisk og skaldyr og sprudlet af solskinsenergi i Italien. Jeg har lært at livet kan gøre forbandet ondt og være mega uretfærdigt, men at det også altid hjælper, at komme hjem til mor og blive nusset på ryggen. Jeg har forbedret mine evner i et køkken og på papiret, men har også erfaret at jeg er i umanerlig dårlig form, og at der er højt op på 2. sal, når man slæber 2 liter mælk, 6 bananer og en pakke rugbrød. Jeg har holdt fødselsdagsfest, da forsamlingsrestriktionerne blev lempet, og lært at jeg er elsket af andre, selvom jeg ikke elsker mig selv.
2020, tak for alt. Jeg vil umiddelbart ikke savner dig, men du går nok ikke lige i glemmebogen. Velkommen 2021, jeg er spændt på hvad du byder på. Gerne ikke alt for meget.
Jeg vil afslutningsvis sige godt nytår. Pas på dig selv og andre. Og husk nu, at det bliver nytår igen.