Dødsangsten har ramt mig super hårdt de her dage, som et knytnæveslag lige i hovedet. Som om den ville have mig tilbage til virkeligheden, efter en sommer med oplevelser og liv. Den virkelig, skal jo helst ikke være min virkelighed for længe, i følge angsten.
Ungdom er ubetinget forbundet med fest, farve, oplevelser og forventninger til livet. En følelse af udødelighed. En følelse, som jeg ikke længere har, forståelig nok. Jeg er syg. Alvorligt syg. Og jeg har før haft døden lige rigelig tæt på mig, hørt bekymrende stemmer, haft oplevelser, hvor jeg ikke har været til stede, selvom jeg var til stede, hvor skørt det end lyder. Så jeg føler ikke det er unaturligt, at jeg har dødsangst.
Men hvad værre er, det er en følelse der rammer mig meget for tiden. Følelsen af at gå glip, og være gået glip af. Jeg føler jeg har blinket to gange, og så forsvandt alt det jeg skulle havde oplevet da jeg var 18,19,20 osv. Dumme mig, feste, sjov og ballade. Gymnasietid og forventninger. Galla, studenterkørsel og opleve verden på egen hånd. Alt det, har jeg set billeder af på Facebook og andre sociale medier. Det er væk. Forsvundet og for sent nu, og det er en helt vildt stor sorg.
Og jeg sidder stadig på tilskuerpladserne og følger med  mens jeg knap har energien til at gå en tur. Og det er ensomt, Det er trist. Og jeg føler mit liv smuldrer mellem fingrene på mig. Jeg bliver både misundelig, lidt bitter og virkelig ked af det. Er det sådan mit liv skal være? Med smerte og udkørthed. Med følelsen af at være ubetydelig og ligegyldig, og gå glip af alle livets goder. Nej! Fandme nej. Jeg vil leve og opleve, og jeg gider ikke være her og have det sådan. Der må kæmpes for sagen, og jeg prøver. Kører på. Men f*** det er hårdt. Det skal nok gøre ondt før det gør godt…

Men for at ende i et mere positivt sted, så kan jeg fortælle jeg har været i Hamburg med en veninde. Altså på egen hånd. Og ærligt, så var jeg meget i tvivl om min skrøbelige krop kunne holde til det, men det gik over alle forventninger! Jeg kunne gå rimelig meget, klarede varmen og uvante situationer. Ingen angst. Vi hyggede os meget. Vi fik spist god mad, og shoppet. Snakket og hygget. Kun to gange var vi nødsaget til at tage en taxa. Så jeg synes selv jeg var sej!
At jeg så måtte ligge og sove hele to dage da jeg kom hjem, det var det hele værd. Det giver mig mod, lyst og motivation. Jeg vil opleve og smage på verden!