Halløj derude i coronaland. Har i haft en god påske? Det håber jeg.
jeg har haft en kedelig, men hyggelig, påskeferie. Vejret har jo været strålende, så ugen bød på scrabble i gården og lækker mad. Og det er jo slet ikke så tosset. Men hold op, hvor savner jeg hverdagen. Normalitet. Jeg føler der hersker et kaos. Som alle prøve at kontrollere, men ingen rigtig ved hvordan. Men disse tider får også en til at tænke. Måske får denne afstand, som vi er tvunget til, med rette, os til at tænke over den afstand vi tager i hverdagen, uden grund? Hmm… jeg spekulere.
det er efterhånden noget tid siden jeg har set indersiden af et sygehus. Ikke at det gør mig noget, men jeg tror dog ærligt at jeg har brug for det snart. Min krop skranter. Meget. Jeg har virkelig ondt. Ondt i hele kroppen. Bare at rejse mig, løfte hånden eller trække vejret gør smadder ondt. Min energi er væk og er ikke til at finde. Jeg er mildest talt udmattet, og jeg føler mig ikke som mig selv. Jeg trænger til at få målt nogle blodprøver. Så jeg har ringet til min egen læge, og fået en tid. Så nu sker der da lidt, og jeg forsøger at lytte til mit lille korpus. Men det er satme ikke nemt, når man har en lille djævel inden i, som siger man fortjener smerten, udmattelsen og åndenøden….
Er jeg den eneste der virkelig ønskede, at Mette Frederiksen meddelte d. 1 april, at det her corona show var den ondeste aprilsnar? Umuligt. Men det var det så desværre ikke.
Det er blevet påske, trods corona, og sådan er det jo med tid. Den går, uanset hvad der sker ude i verden. Og heldigvis for det! Påsken bliver ikke som den plejer. Ingen påskefrokost eller sammenkomster. Men jeg lover, at påsken kommer igen næste og år, og at du godt må spise et påskeæg alligvel!
Når, men april er kommet, og Mette F har snakket om, at vi måske, forhåbentligt, muligvis, potentielt kan åbne Danmark igen. Forsigtigt! Hvis vi fortsætter den gode stil, så lad os det. Ikke? Så gå en tur, læs brugsanvisningen på et puslespil, pil dig selv i navlen eller lær at stå på tunge, og væben dig med tålmodighed.
Her er mine ønsker, tanker og ævl om april, sat op i punktform. Fordi jeg elsker lister.
Jeg glæder mig til at give kram. Til min søster. Til min far. Mine bedsteforældre. Til min Nina.
Er det ikke lidt sjovt, at nu hvor man både har tid til at afrime fryser, vaske loft, pudse sølvtøjet og afkalke bruseren, så ender man alligvel i en slag nødtilstand på ens sofa, halvsavlende, mens man ser “love is blind”??
Jeg er træt af at jeg ikke helt har styr på mit blodsukker. Jeg ved at min angst, som er godt aktiv, har en stor del i det. Men overskuddet til at passe på mig selv, det er sgu heller ikke så stort. Det håber jeg ændrer sig her i april.
Jeg håber at jeg her i april kan tilføje ekstra hverdagsglimmer. Vi har brug for det.
At Ana ikke er vild med, at der er indført et nyt ord, som hedder coronaform. Men det skal hun ikke blande sig i.
Det føles helt kriminelt at lave sin egen mad, og ikke bestille fra den lokal takeout-pusher.
Er jeg den eneste der kan gøre dagens bad til en hel spa-oplevelse?
Gåtur er blevet det fedeste i verden!
Jeg håber inderligt, at april er måneden hvor DK, ja og verden, stille og rolig lukker op.
Men jeg har også en frygt for, at det måske er for tidligt?
Jeg ser næsten april, som en tvangs spare måned. For jeg kommer hverken til den planlagte tur til Hamborg, butikkerne har lukket, det samme har restauranterne og ingen tur til Citti.
Apropos overstående sætning, så har marts lært mig, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og jeg tænker april fortsætter den læring…
jeg for tegnet rigtig meget, og det skal fortsætte i april, for jeg udvikler mig helt vildt.
Jeg vil lave gækkebrev til mine bedsteforældre. Og bage hot cross buns, og sætte foran deres dør.
Jeg vil opfordre dig der læser til, at gøre en lille sød ting for nogle du ikke ser for tiden. Jeg har bla. Lagt chokolade og kort i mine bedsteforældres postkasse, og sendt en ballon til en veninde (ja du læste rigtig, en ballon)
Det er gået op for mig, at vores statsminister både er menneskelig og mega sej. Ligeså er vores dronning.
Jeg vil minde dig om, og mig selv om, at det hele nok skal gå.
