Er jeg ikke bare lidt en gammel sjæl og en gammel krop, og alderen på dåbsattesten er ikke helt tilsvarende? Jeg vil egentlig bare tidligt i seng, have ro og fred, jeg går i støttestrømper, skranter og humper. Jeg fejler ting, som ældre mennesker gør, så selvom alderen siger 27, så er jeg vel egentlig bare lidt gammel?
Jeg har nogle ret slemme dage. Det startede i fredags. Jeg kender de mavesmerter. Åh jeg kender dem godt. Jeg har altid ondt i maven, men ind i mellem får jeg de her anfald, hvor det bare gør pisse-hamrende-afsindigt-ekstra-ondt. Og de kom så. I fredags. Normalt varer de et par dage. to. Max tre, og så afdæmper de lidt.
Men ikke denne gang. Jeg har været så udmattet, træt, forkvalmet og ramt af de her modbydelige smerter. De har kostet tårer og overskud fra min stakkels mor, som må ligge øre til, at jeg grædende ringer og ikke har kræfter til at rejse mig.
Appetit har været ikke eksisterende, og vægttab er desværre aktuelt. Og det er æk’ fordi der er noget at tabe af. Med mindre de skærer et ben af, men det ville være underligt.
Vi har haft ringet til AUH og OUH, og ÅH – vi har intet hørt. Så jeg har været ved egen læge, som vil forsøge at skubbe lidt til tingene. Men efter et par dage, hvor jeg har sovet, været gnaven, sovet, været gnaven og sovet, så begynder jeg at have det lidt bedre. Stadig hamrende ondt, men mere energi. Så meget, at jeg i går formåede at lave andet end kopnudler til frokost, ris med spejlæg! Godt nok mikrobølgeovnsris, men altså stadig.

Men for ikke at gøre alting alt for sygdomstrist, tænkte jeg at jeg ville lave et andet lille indslag. Et juleindslag! Julefakta om mig, fordi jeg jo trodsalt er hovedpersonen på min blog, så ananas i egen juice i ved? (Eller gløgg i egen vin??)

Nanas julefakta liste: 

• Jeg har intet imod, at der bliver pyntet tidligt op, for forskning viser, at folk der pynter tidligt op er lykkeligere, og det er da helt godt?
• Vi får bla. farseret kalkun m. tranebærsovs juleaften, og jeg glæder mig sådan cirka fra jeg har sunket sidste bid kalkun, til at jeg skal have det igen næste år!
• Jeg er ikke vild… okay, jeg hader nisser. Jeg synes de er uhyggelige.
• …Og alligevel elsker jeg nissebanden på Grønland. Og det kan vi så diskutere om giver mening,
• Jeg hader brunkager. Det er en frygtelig småkage, som kun hører hjemme i skraldespanden.
• Da jeg var yngre fik jeg penge for, at danse om juletræ med andre børn, spise slik og æbleskiver, og synge ”det er risengrød”.
• Jeg kan ikke fordrage honningkager, jeg er ikke vild med marcipan, nougat eller ris ala mande. Faktisk er jeg temmelig kræsen i det søde køkken… Men jeg har en ret dyb klejne mave.
• Til gengæld er jeg ret ukræsen i det salte køkken. Stik mig sild, sylte og surrib. (Okay, sidstnævnte har jeg faktisk ikke fået, men det skulle rime.)
• Som resten af DK skal jeg naturligvis se Disneys juleshow. Ingen jul uden.
• Jeg er sovsekok (Er det en ting?) her hjemme, og når den skal smages til er det først med ske og så med en chip, så man er sikker på balancen er helt korrekt.
• Vores juletræ er af plastik. Ja, jeg sagde det. Men det drysser altså ikke, man skal ikke købe nyt hvert år og når man alligevel plastrer det til i pynt, så går det nok.
• Julemanden bor på Grønland. Punktum. Så har du sendt din ønskeliste til nordpolen eller Finland, så er det helt forkert. Heldigvis er julemanden klog, og ved godt hvad du ønsker dig alligevel.

En fjollet liste, som er ligegyldig, men nogle gange skal man adsprede sig fra sygdom, og huske man er andet. Rigtig glædelig jul.

I kedsomhed scrollede jeg igennem mine billeder på min Iphone, og kom til at falde i staver over billederne fra de vidunderlige spa hotel Das James, som ligger i Flensborg. Og alt i min lille krop skreg bare, at det kunne jeg godt have brug for. Noget der føltes godt og rart. Noget der er væk fra sygdom. Tanken om, at sænke min smerteplagede og skrantene krop ned i varmt vand, ligge i en blød seng og rulle ned g indtage en luksuriøs morgenmad, den var så dejlig, men også lidt vermodigt, da jeg ikke lige komme derned. Så kære julemand, der må gerne ligge en tur til Das James i den kane.

I onsdags var jeg ude og få fjernet klemmer fra operation. Og lad os sige det sådan her. Min mave ligner Frankensteins pande. X5. Og min navle bliver aldrig det samme, det er helt sikkert. Men som min søster spurgte om: ”Hvad skal man egentlig også med en navle?”. Hvortil jeg kunne svare: ” Til at pille i.”, men ellers så ved jeg det egentlig heller ikke. Nogle bud? Men navlepilleri kommer ikke til at ske foreløbig. I hvertfald ikke den slags.

Jeg synes det er træls og hårdt lige nu. Sådan rigtig meget. Jeg har frygtelig ondt og jeg er fanget indenfor, fordi det ville uforsvarligt, at gå en tur selv. Og jeg kan heller ikke. For det gør ondt efter få skridt. Min bøjede ribben gør også, at alt bevægelse i overkroppen gør kamp ondt, og da symptomerne på gastroparese endnu ikke er forbedret, ja så har jeg en del hikke og opkast, som føltes endnu værre.
Det er to uger siden jeg blev opereret, og jeg har haft flere sammenbrud, da jeg føler den har gjort ondt værre. Jeg er godt klar over, at det er for tidligt at sige, da den kan (og skal formentlig) indstilles anderledes, men for nu føltes det lidt som en knust drøm, da jeg faktisk har det værre i maven. Men jeg bliver nødt til at tro på det. Bækkenbruddet oven i gjorde det bare ikke bedre, og jeg føler mig virkelig nedtrykt og til besvær. Og det er jeg også lige nu. Fanget og besværlig. Og noget af en humørdræber. Jeg er træt, og jeg sover ikke. Og jeg vil så gerne sove, for det gør det altså ikke nemmere, at man ikke rigtig får den hvile man skal. Og min krop er desperat. I ”nat” faldte jeg i søvn 6.30 og vågnede igen 7.40. Det var den søvn…
Jeg føler ikke der er noget lyspunkt lige nu. Livet føltes skrøbeligt og jeg er dødsangst. Og jeg har så inderligt brug for der sker noget godt. Noget heldigt. Et eller andet. Men i stedet så har jeg en overskyggende føltes af at være bange og fanget. Frygte at alting er sidste gang.
Så kære julemand, kan du ikke have noget lys i den kane der? Be om!