Det skranter for mig lidt her hjemme, og jeg føler mig presset. Både min fysik og min psyke er berørt, og det er ret hårdt. I sidste uge var jeg på endokronologisk afdeling. Jeg snakkede med en sygeplejerske, bla. Om at jeg har så helt enormt ondt. Og så blev jeg vejet, og jeg har tabt mig. Jeg savner at høre fra den afdeling som står for mine maveproblematik, da jeg føler den i høj grad er blevet værre. Jeg er træt og energiforladt. Og det gør mig ked af det. Mit overskud er på nul, og jeg føler jeg intet kan. Jeg er bekymret og føler mig presset.

Som jeg har skrevet før, så søger jeg om førtidspension. Og endelig er der kommet dato på, hvornår min sag kommer for det rehabiliterende team. Det er en kæmpe lettelse , at jeg ikke længere går i uvished om, hvornår den kommer for teamet. Og så kommer den også for før jeg havde forventet. Så skal alt krydses for, at det går som jeg håber.
Det er naturligvis lidt bittersødt, for hvor fedt er det at være 24 og ønske en (midlertidig!) førtidspension. Men uanset skaber der noget ro i sindet. Nu sker der lidt!
et lille pip fra hende den trætte.

Jeg føler mig syg. Sådan rigtig syg. Egentlig er det ikke så mærkeligt, for det er jeg. Men det har virkelig taget på mig lige nu. Jeg er vant til at have ondt, men det gør ondt, som jeg aldrig har prøvet før. Min energi er fuldstændig fordampet, og det er som om ingenting rigtig har min interesse. Jeg føler mig ædt op, og overladt til mig selv af sygehuset. Jeg er godt klar over, at situation har været ret så kritisk, men jeg er nået et punkt, hvor jeg ikke ved hvad jeg skal stille op, for at gøre dagene tålelige?
Verden er ikke normal, og det føles som om, at det er længe, længe siden man kunne give et kram og sidde på en cafe. Men det er det jo egentlig ikke. Nogle måneder. Kun. Men corona fylder så meget i vores hverdag, at det nok føles længere. Men jeg savner hverdagen. Ligesom alle andre. Længes efter et kram af min dejlige veninde. Ikke gå store buer uden om andre mennesker. Det savner jeg. Jeg har dog en bøn. En lille en. Sprit nu hænderne af. Jeg ser så mange der vader lige forbi spritten, og det tager blot et par sekunder. Så gør det nu, så vi hurtigere kan komme tilbage til hverdagen. Og så vil jeg så gerne undgå en covid-19, oven i alt det andet.

god søndag. På med spritten. Husk afstanden.