”Det skal gøre ondt, før det skal gøre godt”, sådan lyder et gammelt ordsprog. Og det gør ondt, men det tror jeg også på, at det skal – for som der står på billedet – så gør det ondt, fordi det betyder noget.

Øjnene er rettet mod mig, og jeg bliver betragtet som den syge, den triste, den sure, den kedelige og den der kun bliver 10 min, og så går igen – og det er sandt, det er rigtigt.
Men ville du ikke også, ville du ikke også være trist og sur, hvis hele din dag gik med at være syg? Alene?
Ville du ikke også være frustreret?
Ville du ikke også gå efter 10 min, hvis du altid blev betragtet sådan, eller i hvert fald havde den fornemmelse?
Jeg er IKKE jublende lykkelig, jeg er kedelig og jeg er den der går efter 10 min. Så ville jeg ikke sidde i den her situation, hvis jeg var jublende lykkelig og boblende glad. Den mentaleoverskuds konto står i minus, og derfor går jeg efter 10 min i andres selskab. Jeg kan ikke rumme det.
Og så er det nok også svært ikke at blive betragtet som den syge, den triste, den sure, den kedelige og dender kun bliver 10 min, og så går igen.
I er alle så søde til at skrive, at det er flot jeg kæmper, men det fik mig til at tænke – kæmper jeg egentlig? Klynker jeg ikke bare og pipper lidt på bloggen? Men, nej jeg kæmper sgu. Det synes jeg godt jeg kan tillade mig at skrive og sige. Højt.
Men nogle gange bliver det bare for meget. Det bliver for hårdt at kæmpe. Anoreksien, angst, tomhed – det bliver alt overskyggende og jeg får lyst til at smide det hele på gulvet. Nogle dage kæmper jeg ikke – i hvert fald ikke nok.
Og det gør ondt. Det gør ondt på mig, både psykisk og fysisk. Og det gør ondt på de mennesker der er omkring mig, og dem vil jeg ikke såre.
Men jeg er bare så frustreret. Mega frustreret! Jeg vil så gerne og alligevel sidder der nogle onde dæmoner og hvisker, at jeg ikke fortjener det.
Forhelvede – sikke en søndag. Kald det bare søndags frustrationer og hav eller en god (og grå) fastelavns søndag derude.

Vinterferien er ovre. Eller hverdagen starter i hvert fald i morgen. Jeg har sådan glædet mig til vinterferien, hvilket måske virker tåbeligt, da jeg jo går der hjemme alligevel – men det er rart at folk er hjemme og der sker noget. Men vinterferien endte altså med at blive ret lang og kedsommelig for mit vedkommende, i og med jeg har ligget syg – og stadig gør det.
Men her får i altså en liste over hvad jeg har lavet og lært i vinterferien:

• Måtte overgive mig til sofaen og er blevet den vildeste sofakartoffel – det har desværre været nødvendigt.
• Spist en fransk hotdog kl 2.50 om natten på Cirkle K
• Set ualmindeligt meget ”Familien fra Bryggen” – Bare ret befriende og se nogle der tør sige de piller næse og spiser pulver bearnaise.
• Generelt bare fået forfærdelig tv-smag. Når man skal ligge syg, kan nærmest ALT TV bruges.
• Bagt fastelavnsboller med min mor, og de var pisse gode. Og vi var så søde at køre ud og aflevere til besserne og min far, søster og Mette.
• Prøvede at finde et passende ord til at beskrive den gode gerning (aflevere fastelavnsboller), ved at finde et meget upassende ord: ”Vi skal på fastelavnsbolning”.
• Set ”med kniven for struben” hver aften kl. 17 og har siddet og rettet på Bo Bechs forfærdelige danske, og følt mig både underholdt og irriteret over dette.
• Spist så meget havregrød at det burde stå mig ud af øre og næse.
• Udelukkende gået i nattøj.
• Kedet mig.
• Kedet mig lidt mere.
• Været rastløs og kedet mig.
• Smagt de chips der ligner Kyllingelår og pomfritter – DONT!
• Og kedet mig.

Sidder i skrivende stund og har et hosteanfald, der mest af alt lyder som om, at jeg er ved at hoste mine lunger op, og det føltes egentlig også lidt sådan.
Ugen er gået, eller næsten, og hold nu op, hvor har det egentlig været en træls en!

Jeg var i tirsdags i Odense, og blev sparket til egen læge, som så kunne konstatere lungebetændelse. Så sengeliggende, masser væske, mad og pencillin blev ordineret, med besked om, at fik jeg det ikke bedre i løbet af 1/2 til et helt døgn, skulle jeg kontakte læge igen.
Det skal siges, at jeg i forvejen havde haft feber i en lille uges tid, samt jeg jo generelt ikke har meget at stå i mod med.

Både tirsdag og onsdag var helvede. Jeg kunne ikke rigtig holde mad nede og høj feber. Så onsdag eftermiddag kom jeg til vagtlægen på Kolding Sygehus. Vagtlægen her ville egentlig gerne have mig indlagt, så jeg kunne få lidt hjælp til væskebalance, men det var jeg ikke særlig interesseret i. Mine infektions tal var høje, men i forhold til, at jeg kun havde fået pencillin et døgn, så var de ”acceptable” nok til, at hun turde sende mig hjem, men fik jeg det værre, så skulle jeg selvfølgelig ringe.

Efter aftensmad om onsdagen, fik jeg voldsomt ondt, og jeg fik en tid ved vaglægen i Fredericia. Han var noget bekymret for mig, da jeg var ligbleg og svimmel, og han synes ikke rigtig, at jeg kunne stå på benene, så han sendte mig på akutafdelingen i Kolding.

Her fik jeg så målt værdier. Høj feber og høje infektionstal. Men jeg fik lov at komme hjem om natten. Jeg var super sulten, så jeg endte med at stå på Cirkle K kl. 02.50 og spise en franskhotdog. Det var nok dagens optur…

De resterende dage har jeg været sengeliggende, haft kvalme, ikke rigtig kunne holde mad, været svimmel og massere af hoste. Det undrer mig også, at jeg, trods pencillin, stadig har høj feber og har det alment skidt.

Derudover keder jeg min r** i laser, men det er jo bare ikke sjovt, at være syg…

Når når, stilhed på bloggen.
Faktisk har jeg været i sommerhus fra onsdag til fredag – og det har været lækkert.
Dog har jeg haft høj feber i over en uge, hostet og haft det ret skidt, men min mor har også haft hoste, så vi har vel egentlig tænkt, at det ok bare var noget snue. Mit immunforsvar er trods alt ikke godt – dog havde min mor beordret mig til at blive på sofaen og drikke rigeligt.

Når men igår (tirsdag) var jeg så til kontrolvejning på OUH, så min far kørte mig afsted, og jeg fik, i snevejr, kæmpet mig fra P-hus til indgang 98, hvilket sådan ca. var det meste jeg havde bevæget mig de sidste døgn.

Jeg blev kaldt ind til min ubetinget yndlings sygeplejerske og hun synes godt nok jeg så noget svimmel, skidt og bleg ud (Kunne ikke nænne og sige til hende, at det nok snarer hænger sammen med, at jeg generelt er blegere end den afskylige snemand). Kalium var lavt og D-vitamin helt i bund (var under 10 og skal min. være 50), så dosis blev fordoblet.
Vægten sagde 200 gr mindre og blodtrykket lidt i den lave ende, så den kære sygeplejerske ville gerne have sparket mig til læge, så det måtte jeg jo hellere gøre.

Jeg fik akuttid i går, og min læge spørger mig om jeg skulle være blevet storryger fornylig, hvilket jeg måtte sige nej til.
Så var der ingen tvivl – jeg har lungebetændelse! Lad mig lige starte med, at bande og mit “#¤””¤&?=)/&)= immunforsvar!
Så nu er jeg på pencillin, og hvis jeg ikke har det bedre inden for (igår) ½ -1 døgn, så er det læge igen, for min krop er for svag til, at kunne klare sådan en omgang sygdom.

Så indtil videre er jeg sofamus. Og skal spise en masse, hvilket jeg ikke har appetit til.

Årh altså.