Det hele skal jo ikke kun handle om dårligdom og trælse ting, så selvom spiseforstyrrelse, angst, diabetes og andre dumme ting fylder rigtig meget i mit liv, så indeholder jeg jo også andet! Så dette indlæg kommer ikke rigtig til, at handle om sygdom – men i stedet vil jeg lave et lidt hyggeligere indlæg. Så her er nogle skøre, ligegyldige og underlige facts om mig, som du (højst sandsynligvis) kender til:

• Hvis du har set ‘Go’morgen Danmark’, så har du sikkert set Kokken Gorm (Han er kendt for Gorms pizza).Jeg knuselsker ham. Jeg synes virkelig han er alt for cute og jeg vil bare gerne giftes med ham! Så kan han jo også lave pizza til mig…
• Jeg har et seriøst overforbrug af agurk, citronsaft og købe isterninger…
• Jeg HADER fugle og især måger! Jeg kan faktisk ikke understrege, hvor meget jeg hader måger!
• Jeg vil hellere bruge mine penge på lækre eller special fødevarer (har brugt ALT for mange penge på latterligt dyrt vand med agurk i fra palæo – ikke min klogeste beslutning) end jeg vil bruge penge på tøj.
• Jeg hader at være i biografen og i teatret… Jeg synes det er varmt og jeg begynder at kede mig.
• Jeg elsker corgi hunde. De er altså bare for søde med deres korte ben.. nurh!
• Lidt pinligt, men jeg elsker altså at se Dr. Phil. Det er altid rart at vide, at nogle er skøre end én selv.
• Nu rammer jeg nok et ømt punkt… Jeg er faktisk ikke særlig vild med kage og slik – stik mig til hver en tid en ostemad i stedet.
• Jeg elsker faxe kondi free…Virkelig. ELSKER!
• fik jeg sagt jeg VIRKELIG hader fugle! Alt den blafren altså…

Overstående billede passer egentlig ret godt på mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal føle – og det gør egentlig, at jeg føler mig tom, samtidig med at tusinde af fornemmelser suser rundt i kroppen.
Jeg føler jeg samler på tanker…En endeløs strøm af tanker – og det har jeg ikke lyst til. Tanker fyldt med dårlig samvittighed, skyld og indre smerter. Og alligevel føler jeg mig tom.

Nogle gange har jeg lyst til, at råbe og skrige ud i verden og ad mig selv, men hvad hjælper det? Jeg knokler for at bevare roen og ikke slippe mit indre helt løst. Jeg vil gerne bevare kontrollen, og være hende den seje der kan klare det – but who am I kidding? Det er jeg ikke. Sandheden er, at jeg græder ofte. Jeg er sensitiv. Græder over små ting. Jeg kan vitterlig græder over spildt mælk… Det er sandheden. Og det er den skide anoreksi og skide angst der gør det – og jeg hader det! Jeg HADER, at det skjuler min personlighed, og gør mig til en sårbar, usikker, sensitiv person, der skal passes på.

Som du nok kan fornemme, så er jeg træt af det. Jeg har nu måtte acceptere, at ”helbrednings processen”, den kommer til, at tage længere tid end jeg havde forventet. Jeg kan ikke arbejde med det psykiske aspekt af sygdommen før, at min krop er fysisk rask – og det er den altså langt fra.