Om at bryde grænser

Følg min dag

Det er ikke fordi jeg lever noget særligt ekstra ordinært liv, med spænding og action – Nej, faktisk er det nok lidt i den kedelige ende. Alligevel tænkte jeg at lave dette indlæg , hvor man følger min dag – i dette tilfælde i mandags (igår), var en god idé. Det giver ligesom jer et indblik i hvad jeg laver på en dag, spiser, hvem jeg er – og ikke mindst, hvordan min behandling foregår (Da min primære behandling jo egentlig er meget der hjemme).

Det er dog ikke helt tilfældigt, at jeg valgte mandag, da det er den dag, hvor jeg fast går til terapi i Odense.

13769593_10210265852510529_700270584792212020_n

Min morgen startede kl. 7.00, grundet vi skulle køre hjemme fra kl 8.20 og jeg kan ikke fordrage at stresse.
Min mor og jeg spiser (stort set) altid morgenmad sammen, og denne morgen var ingen undtagelse. Jeg spiste müsli og drak en hjemmelavet matcha shake – dertil fik jeg piller: Furix, setralin og kaliorid (derudover vitaminpille, magnesium og fiskeolie), og selvfølgelig insulin! Efter maden blev der smurt madpakke, taget tøj på, børstet tænder og så ud ad døren – og så mod Odense.

13690601_10210265852470528_5157875264430283062_n

Det er så her jeg går i terapi om mandagen. Jeg havde en rigtig dejlig samtale, der lettede, og jeg var færdig kl. 10.15.

13775375_10210265852430527_7700654058105114067_n

Da min mor og jeg har årskort til Givskud zoo (Ja, grin i bare!), så fik vi en gratis tur i Odense zoo med, så det valgte vi at udnytte. Vi valgte så den dag, hvor samtlige børnefamilier også havde valgt, så der var godt fyldt!

13754180_10210266084316324_3447112243056265607_n

Kl. 11.30 meldte sulten sig allerede. Vi havde smurt sandwiches om morgenen, men supplerede med drikkevarer og en omgang pommes til deling! Jeg fik halvdelen af min sandwich (den var med omelet og grønt – hvilket er glimrende fyld!), en egekilde drik og så fik jeg ellers onduleret godt med pommes. Jeg fik selvfølgelig insulin til og piller: Furix, kaliorid, zolt og tadol. Det var rigtig hyggeligt, at sidde med en madpakke – dem har jeg det ellers svært med.
Kl. 12.40 var jeg klar til at forlade zoo, da det simpelthen blev for mange mennesker for mig, og angsten pressede lidt på.

13782172_10210266086716384_4475689915983148114_n

Da vi endelig landet på sikker grund igen (Jylland 😉 ), tog min mor og jeg direkte ned i byen. Der skulle lige hentes medicin på apoteket og der skulle handles ind.
Jeg fandt tilfældigvis ud af min søster var i byen, og efterlod min mor med varerne, for at mødes med hende. Vi tøffede lidt rundt og hun bød på et stykke summerbird chokolade. Jeg skulle lokkes lidt ad hende, og det er jeg glad for, for det er vigtigt at jeg kan være spontan – og det er jeg også blevet meget bedre til!

13687272_578201185695775_461325937_nDa jeg kom hjem fra byen stod den på smoothie og god læsning, mens jeg lå på min yogamåtte med fødderne på min fitnessbold, så de kunne komme over hjertehøjde. Jeg er stadig påvirket af væske i fødder og ben, og gør alt jeg kan for, at få det væk.
Strømperne jeg har på, på billedet er også støttestrømper (De bedste jeg har haft – TAK Nina), og det gør jeg også stort brug af, især hvis jeg skal sidde stille. Jeg er lidt en 80-årige dame…

13775497_10210266761453252_2296532340374877642_n

Efter min læsning, så gik jeg en tur med min mor. Som i kan se, så fik jeg gået nogle skridt den dag, det var også meningen, da det også hjælper på hævet fødder – Men som den skarpe nok bemærker, så er mit skridt gennemsnit ret meget lavere. Det er vigtigt for mig, at lytte til min krop (hvilket er svært at lære, når man er vant til at straffe den!), så nogle dage, så har jeg bare brug for at lave intet.
Så lige nu er det lidt en ond cirkel, da gåture hjælper rigtig meget på mine fødder, men samtidig er min krop ikke klar til det helt store.

13718765_10210266086156370_5644670648823777302_n

Efter et bad og lidt mere afslapning, så stod den på madlavning – noget jeg er god til og finde meget terapeutisk (Noget jeg har arvet efter min mor). Min mor lavede den dag ene halvedel og jeg lavede så den anden.
Det er vigtigt min mor tager lidt styringen angående mad for tiden, så jeg slipper noget kontrol. Derudover kan jeg indmellem havde enormt svært ved at beslutte, hvad jeg skal spise, så indimellem er min mor nødt til at bestemme hvad jeg skal spise (Dette er ofte i forbindelse med mellemmåltider).
Det sker også, at hun bliver nødt til at smøre mad til mig, fordi jeg bare ikke kan overskue det i hovedet.
Det virker måske barnligt og fjollet for dig, men det er sådan situationen er – og så er det skide rart med en mor, der gør det og kæmper med mig!

13716043_10210266087716409_4602138766395732740_n

Furix, kaliorid, zolt, 2x magnesia + insulin selvfølgelig.

13754591_10210266088596431_1159251840932743743_n

Aftensdmaden blev gazpacho og spansk inspireret salat, dertil et lille glas sangria – for man må jo ikke glemme selvforkælelsen 😉
Selvforkælelse er faktisk et vigtigt at øve sig på som anoretiker, for det er noget man er rigtig dårlig til. Jeg føler ofte, at hvis jeg gør noget godt for mig selv, så fortjener jeg det ikke – men det er også blevet bedre og det går fremad.

13654219_10210266088956440_7019543858820813083_n

Kl. 19.00 så slutter min dag egentlig. Jeg orker ikke andet end, at ligge på sofaen og glo dumt tv.
Jeg fik 2 små boller til natmad og tog min nat insulin. Jeg faldte i søvn kl. 21 (ja, jeg siger jo jeg er en 80-årige dame), men måtte op om natten og tage to piller: Hexalid og Emperal (Ja, med alle de piller, så burde jeg være selvlysende).
Jeg faldte til ro igen og så sov jeg.

I må meget gerne fortælle hvad i synes om sådan et slags indlæg 🙂

 

 

2

  • tulinga@gmail.com

    Kære Nana. Det er så fint, at du skriver både om helt almindelige dage og om de særlige. Det hjælper til at få en forståelse af, hvordan du har det, og hvor hård en kamp det er, du kæmper.
    Keep fighting, skønne Nana😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Claus

    Godt skrevet, Nana.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at bryde grænser