Skidt og godt

Der sker meget i disse dage, og det er godt nok en hård omgang. Der sker både godt og skidt.

Jeg er kommet hjem på orlov fra sygehuset, hvilket er skønt. Så slipper jeg for uro og sygehusfnidder, og jeg kan sove i min egen seng, og maden smager af andet end salt og peber. Jeg har stadig sonde, men jeg har lært selv, at give mig sondemaden. Jeg får 500 ml sondemad, udover det jeg spiser. Sondemaden får jeg i smådoser af 50-100 ml ad gangen, fordi det ellers er lidt for voldsomt for min mave.

desværre er mine levertal steget igen, og det er noget – undskyld mit franske – lort! Det fortæller lidt om, hvor påvirkede mine organer egentlig er… I morgen (onsdag) skal jeg så atter op på medicinsk afdeling, og her skal jeg have lavet leverbiopsi nr. 2. Det skræmmer mig lidt, fordi jeg fik det rigtig skidt den første gang, men det er nødvendigt. Så kommer jeg hjem igen onsdag eftermiddag, og så må blodprøverne vise om jeg skal op på afdelingen igen på torsdag.

Jeg synes virkelig, at det er en hård omgang det her, men jeg gør mit bedste og jeg prøver virkelig. Det er psykisk udmattende, og jeg er bare helt vildt træt. Det er en indre konstant kamp med Ana, som råber og skriger, at jeg er tyk og ulækker. Grådig. Men jeg prøver at råbe igen, at man ikke for en sonde, hvis det ikke nødvendigt. Hver bid jeg tager og hver sprøjte med sondemad jeg tager er en kamp, men også et spark til Ana. Og et skridt mod hendes – forhåbentlige – totale nederlag! Men jeg synes det er rigtig hårdt. Forfærdeligt hårdt. Men jeg skal.

Kryds fingre for mig i morgen.