Denne uge

Puh, sikke en hektisk uge! Den har helt taget pusten fra mig, og jeg tillader mig derfor at være doven og mega-super-duper træt denne søndag.

Ugen startede temmelig rutinemæssigt mandag, med en tur til terapi i Odense. Det var en hård samtale, der satte nogle tanker igang – dermed ikke sagt den ikke var god og brugbar, for det var den. Derefter en tur op og få taget blodprøver på Fredericia Sygehus (Kan man overhovedet sige det længere?)

Tirsdag gik turen på OUH til vejning og sygeplejerske. Mit D-vitamin var steget til 12, hvilket stadig er ret langt fra de min. 50, men det går da fremad. Jeg snakkede lidt med sygeplejersken om, at jeg har haft urimeligt ondt i maven de sidste par uge, samt min mave er totalt udspilet og spændt. Hun synes jeg skulle tage til egen læge, da det godt kunne være tarmslyng.
Jeg fik tid ved min egen læge om eftermiddagen, hun mente (heldigvis) ikke det var tarmslyng, da hun kunne høre bevægelse. Alligevel synes hun jeg skulle en tur på akut afdelingen i Kolding – og så gik turen mod Kolding.
Jeg ankom ca. kl 16, og fik taget blodprøver, temperatur (havde lidt feber), blodtryk osv. De ville holde mig fastende, hvis nu der skulle opereres. Det skal lige siges jeg sidst havde spist og drukket kl. 12.
Jeg blev mega ked af det, ikke fordi jeg ikke kan holde til ikke at spise (det værste er væske), men fordi hele min daglige rytme blev ændret, og jeg kan ikke så godt klare uforudsigligheder og har det bedst med struktur.
Efter nogle timers ventetid kom en læge, som mente jeg skulle scannes, men han skulle lige have svar på de sidste blodprøver. Et par timer senere kom han tilbage, og synes jeg skulle scannes dagen efter og dermed blive og sove.
Da jeg har angst og ikke rigtig kunne overskue den situation, fik jeg lov at sove hjemme, så længe jeg mødte op kl. 8 om morgenen.
Vi kørte hjem og vi fik aftensmad kl. ca 10… Aldrig har burger king smagt så godt.

Jeg møder op kl. 8 næste morgen, til en uvidende sygeplejerske, men hun finder dog ud af, at den er god nok. Jeg får at vide at jeg skal gå i venteværelset, og når ja, så skal jeg i øvrigt faste igen.
Scanningen blev aldrig til noget da der var problemer med henvisningen, og jeg fik derfor taget røntgen. Jeg blev så ”løsladt” kl. ca 13.30, med medicin på lommen, og en rumlende mave.
fra da jeg ankom der gik der 3 timer(!!) før det overhovedet kom en og sagde noget til mig. Hold op de havde travlt.

Nu forsøger jeg mig med den her medicin, men jeg er godt nok træt og udkørt. At maven gør ondt er bare så hæmmende. Det har også gjort jeg har ondt i ryggen og kaster op. Øv. Kryds fingre for mig og medicinen virker!

God søndag.