I denne søde juletid

Nyder du december og juletiden? Det håber jeg. Her hjemme har der ikke været meget julepynt, for vi bor stadig i flytterod, og skadesservice har først lige været og hente de sidste kasser. Så julepynt er der ikke meget af, tilgengæld så har vi set mange julefilm, så julehumøret mangler ikke. Og så kommer der nok juletræ op i dag.

Det er et lidt svært indlæg at skrive, fordi jeg føler mig lidt som en fiasko. sagen er den, at jeg endnu ikke har mærket effekt af min operation. Faktisk, tør jeg sige det, så har jeg fået det værre. Jeg ved ikke, men jeg tror ikke, at det har noget med operationen at gøre. Men jeg har haft flere smerter og voldsommere opkastninger, og det betyder da i hvert fald, at operationen endnu ingen effekt har. Og så føler jeg selv en stor skuffelse, men jeg føler mig også som en fiasko. Som om jeg ikke kan leve op til målet. Selvom den fornuftige side af mig jo godt ved, at det ikke er noget jeg selv er herre over. Men følelsen sidder stadig i mig, og det gør det svært at sige højt, fordi jeg så inderligt gerne vil sige, at det virker. Jeg føler det er mig der skuffer andre, når de håbefuldt spørger om det virker. At det er noget jeg gør, at jeg skuffer andre. Og mig selv. Det er en hård følelse at være i, fordi jeg er så fyldt med skyld og skam, foruden alt det fysiske, som absolut ikke er let at være i. Jeg mærker tydeligt, hvordan mine kræfter bliver mindre år for år, og det gør jeg særligt her op til jul. Nok fordi man er ekstra opmærksom på, hvad man plejer at gøre, og så bliver jeg mere bevidst om, at jeg bare ikke kan som jeg plejer. Det kunne jeg heller ikke sidste år, eller sidste år igen, fordi kræfterne bare bliver mindre. Jeg synes det er svært, at det faktisk gør fysisk ondt at pakke gaver ind. At jeg skal “tage mig sammen” til at gøre ting, som jeg normalt glæder mig til. Og så stikker det lidt ekstra dybt i julen, fordi man har forventningensglæde, som man så ikke kan leve op til.

Jeg får lyst til at give op nogle gange. Jeg bliver træt af, at det hele skal være en kamp.

Men jeg har en mor der holder mig i ørene, og kæmper når jeg ikke kan. Og hun acceptere ikke, når jeg får lyst til at give op. Det er godt. Så når jeg føler at al håb er ude, så kan jeg finde håb hos hende. Og tro. Og det skal nok blive bedre. Det skal det bare. Basta. Så mit største ønske er nok, at få lindring. Det ville være en glimrende julegaver, omend lidt svær at pakke ind. Men hvis du har lidt ekstra god karma i kanen, så send gerne lidt min vej.

Rigtig glædelig jul til dig der læser med og dem du elsker!