Hvor meget kan man klare

Dagens indlæg skulle i virkeligheden handler om noget andet. Den skulle handle om, at lære at nyde sit eget selskab, hvilket jeg prøver på. Så dagens indlæg skulle have handlet om det – og den udfordring jeg havde stillet mig selv, men det bliver en anden gang.
For bloggen skal være ærlig – det lovede jeg.

Mandag morgen fik jeg et opkald fra et ukendt nummer. Jeg tænkte, at det nok bare var en telefonsælger, men alligevel sagde noget i mig jeg skulle skrive og spørger hvem det var. Det var OUH ang. nogle blodprøver.
Jeg blev panisk og min mor fik lov at snakke med lægen (sidst jeg blev ringet op af en læge ang blodprøver blev jeg indlagt med en stafylokok infektion, så minderne sidder lidt i mig).
Vi har længe vidst mit kalium niveau var lidt til den lave side, men ikke sådan så der skulle gøres noget.
Men lægen kunne fortælle, at kalium niveauet var faldet mere og derfor skulle jeg tage 3-4 ekstra kalium piller og få taget blodprøver.
Jeg fik så taget blodprøver i går.

I dag bliver jeg endnu engang ringet op af lægen fra OUH. Da jeg er alene hjemme taler jeg selv med ham. Mit kalium niveau er stadig meget lavt. Faktisk ligger jeg lige på nippet til det man kalder ”risiko zonen”, hvor man bliver indlagt og får kalium via drop. Så lavt kalium er meget skidt for kroppen og når man ender helt i ”risiko zonen”, er man i risiko for hjerterytmeforstyrrelser og hjertestop. At have lavt (eller højt) kalium niveau har betydning for, at kroppens celler kan fungere som de skal.
Så nu skal jeg tage 5 ekstra kalium tabletter om dagen og få taget blodprøver mandag, og så må jeg tage den derfra.

Min dag i dag er naturligvis påvirket af dette, og mit humør er alvorligt påvirket… sikke en øv dag.

Indlægget blev skrevet i går (Fredag 20. januar)