Sygdom, sygehus og sonde

 

“… indlæggelse. Sonde. Lever. Bugspytkirtel. Medicin. Drop. Ord der bliver spyttet ud. Men mine øjne flakker mod døren… jeg vil bare ud…” 

som mange der jævnligt læser min blog ved, så døjer jeg meget med min mave. Smerter. Fordøjelse. Opkast. Kvalme. Udspilet. Ubehag. Lever problemer. You name it, I (properly) got it. Der for blev jeg for en snes tid siden sendt til en CT-scanning, for at gastroentologisk kunne kigge lidt nærmere på min lever og bugspytkirtel, og dermed finde ud af, hvad næste skridt skulle være. Jeg blev “advaret” om, at det kunne være, at de skulle lave endnu en leverbiopsi. Og det har jeg prøvet før, og det var ærligtalt en træls oplevelse.

Læs om den oplevelse her:http://nanasskriblerier.bloggersdelight.dk/lidt-om-leverbiopsi-og-naar-anoreksien-viser-sit-onde-ansigt/

Jeg fik foretaget CT-scanningen, og for en god uge siden blev min mor så ringet op. Min bugspytkirtel viste sig, at være meget lille og det lader til, at den ikke producere de fordøjelses enzymer den skal, hvilket betyder at jeg ikke optager næring. Der blev derfor lavet en aftale om, at jeg skulle have taget blodprøver og op på gastroentologisk afdeling for, at blive sat ind i noget medicin med nogle enzymer.

Igår, tirsdag, mødte jeg så op til min aftale på gastroentologisk afdeling, med en forventning om noget medicin, som kunne hjælpe mig. Jeg bliver kaldt ind, men samtalen kommer noget bag på mig. Lægen fortæller mig, at mine levertal er “eksploderet” og min bugspytkirtel er skrumpet. Mine organer er syge. Jeg kan ikke optage næring rigtigt. Hun siger faktisk, at jeg kan kæmpe alt hvad jeg kan, men det kommer ikke til at nytte noget. Min krop har brug for hjælp. Min læge siger at hun vil indlægge mig, for at jeg kan få noget speciel sondemad, og så de kan holde øje med min lever, som er ret bekymrende. Jeg kan bare mærke tårerne presse på, men jeg indvilliger. Jeg har hele tiden vidst min situation var alvorlig, men det her… det slog mig. Det er bare alvorligt.

Så i morgen, torsdag, der bliver jeg indlagt på medicinsk afdeling. Her får jeg så lagt en sonde, så min krop kan få noget – meget! – tiltrængt næring. Jeg ved endnu ikke meget. Kun at jeg er meget ked af det. At det er trist at være så syg. At jeg aldrig har været så syg før.

Jeg skriver et indlæg, når jeg ved mere.