Opskrift på leverbiopsi

Overstående var hvad der stod på tavlen, i det lille rum, hvor jeg sidste tirsdag fik foretaget min 3. Leverbiopsi. Det grinte vi lidt af.

3 leverbiopsier. Det er en del. Og da jeg efterhånden anser mig som en erfaren nålepude, tænkte jeg, at jeg jo kunne (forsøge) at forklare, hvordan sådan en bliver lavet.

Når man skal have lavet en leverbiopsi, så skal man fast fra kl 00.00 natten før, men to timer inden biopsien bliver det anbefalet at drikke to glas sød saft. Så det gjorde jeg. Jeg ankom til min tid kl 8.00 om morgen, og blev modtaget af en sygeplejerske, som skulle redegøre for vægt, helbred, blodtryk osv.

Da lægen ankommer forklarer han om risici, og ultralydsscanner min lever, for at finde et passende sted. Så markere han med en tusch.

Herefter blev jeg lokalbedøvet. Her stak de først nålen ind i huden og bedøvede, herefter skulle jeg holde vejret , og nålen blev stukket ind i det øverste af leveren og bedøvet. Lægen tog så en lille kniv ridsede mig i huden. Dette for at tjekke at bedøvelsen virkede. Det gjorde den.

Så skulle biopsien tages. Her skulle jeg ligge med armen over hovedet, og lidt på siden. Lægen tager det der hedder en grovnål, som vel bedst beskrives som en mini udgave af sådan en man fjerner æblehuse med.

Grovnålen bliver først stukket halvvejs ind, mens jeg holder vejret. Derefter helt ind i leveren, mens jeg holder vejret, og der tages der så en prøve fra leveren. Det føles ubehageligt og voldsomt, men det er hurtigt overstået. Og da man er bedøvet, gør det ikke så ondt.

Lægen tog 5 cm lever fra mig, som sygeplejersken, med en vis stolthed på mine vegne(?), viste frem.

Herefter skulle jeg så ligge 2 timer, fladt og fastende. Og hvor blodtrykket blev målt hver 15. Minut. En kedelig omgang. Efter 2 timer måtte jeg spise og drikke, og en læge kom og vurderede om jeg måtte komme hjem. Det måtte jeg! Proceduren har nemlig ændret sig. Tidligere skulle man ligge i 4 timer. Frygteligt.

Egentlig var jeg tilbudt en indlæggelse efter, da man ikke må køre i bil mere end 1 time efter sådan en omgang. Men heldigvis så er der 50 min hjem til Fredericia, så jeg kunne komme hjem. Så heldigvis kom jeg hjem, fik sunset kl 15, hvor jeg var hundesulten og blev møg forkælet. Man må nemlig ikke bukke sig, bærer tunge ting eller være særlig aktiv efter. Jeg var øm og utilpas på dagen, men dagen efter var der ikke meget at mærke. Nu venter jeg bare på svar.