Jeg venter

Jeg venter. Venter stadig på, at få en dato for min operation. Og det føltes uendelig langt. Og jeg forstår ikke helt, hvorfor jeg venter på at få en dato, for den kunne de bare sende ud, så de slap for mine utålmodige opringninger. De ved jo det skal være november/december. Men jeg er nok også lidt desperat.
Okay, det er løgn. Jeg er mega desperat nu.
Det sidste stykke tid, der har jeg fået det markant værre.
Mere kvalme, stærkere smerter, mindre mad, træt og udmattet. Det er virkeligheden lige nu. Jeg er udkørt og træt, og jeg har ikke energi til ret meget, så jeg må lige dosere min energi de rigtige steder, og det er ærlig talt rigtig træls.
Jeg savner kræfter til at gå en tur ned i byen, jeg savner ikke at have ondt, kvalme eller madlede.
Jeg ved godt, at pacemakeren ikke er nogen mirakelkur. Og jeg ved godt den ikke kan tage smerter. Men tanken om, og håbet om, at undgå måske 50% af kvalmen, nogle af opkastningerne, og dermed få noget energi og vægt, det vil være det hele værd. Så please AUH, send mig den tid!