Det socialespil

Julelisterne

Det er lidt tid siden jeg har skrevet og opdateret, men det skal nok komme senere. I dag vil jeg hellere dedikere mit indlæg til julen, som man vidst godt kan sige, står lige for døren. De sidste par år har jeg skrevet om det svære ved julen. Det hårde. Og det, der er en udfordring. Det er det også i år – det har ikke rigtig ændret sig – men det vil jeg ikke fylde endnu et indlæg med. Jeg vil hellere lave et hyggeligere indlæg. Og da gaverne er købt, ja selv ostemanden har fået en, rødkålen er lavet, træet er pyntet og kalkunen er ved at tø op, så vil jeg lave en liste over hvad jeg hader ved julen og hvad jeg elsker ved julen. Der er jo tid nok her d. 21. December.

ting jeg hader ved julen:

  • 9 juletræer på skrabejulekalenderen
  • nisser
  • last christmas med wham
  • Brunkager
  • at pille kartofler
  • 1700 b – julefilm
  • lametta alle andre steder end på træet. Som man også finder måneder senere (julen varer i sandhed lige til påske)
  • brændtemandler
  • nisser. Jeg hader virkelig nisser
  • Selvforskyldt julestress og julestress uden grund
  • at alle snakker om julestress
  • at min onkel altid får mandlen juleaften
  • glaskartofler
  • udsolgt meny chips
  • At stå bag ved en i køen, som skal have pakket gaver ind, særligt i matas
  • ondt i maven
  • røre ved marcipan
  • mandelsplitter i gløgg
  • forældre der er vrede over at tinkas nissehue er udsolgt. Så klip dog kvasten af en almindelig hue.
  • Diskussion om juleboller, vinterboller…
  • forældre der puffer deres afkom ind foran andre til julearrangementer
  • bløde svær
  • nisser. Jeg hader dem virkelig

Ting jeg elsker ved jul:

  • Klejner
  • julelys
  • farseret kalkun
  • grimt juletræspynt
  • disney juleshow
  • chips med sovs
  • Driving home for christmas
  • At give julegaver
  • julestjernen i trinitatis kirke
  • at se christmas with the kranks
  • jul i angora
  • adventslys
  • juleforberedelser med min mor
  • lametta på juletræet
  • reste sandwich d. 25 (reference til Ross’ thanksgiving-leftover-sandwich i venner. Minus the moistmaker)
  • hjemmelavet rødkål
  • 1 juledag i hyggetøj og juleslik ad libitum
  • love actually
  • at få fingerkys af husforbimanden, fordi han får lidt ekstra i juletiden
  • lugten af gran
  • at dække julebord
  • sovs
  • kirke d. 24 december
  • mere sovs
  • mit julepynt fra Alsace
  • At folk er lidt gladere
  • Tidspunktet efter kirke når man kommer hjem, hvor mørket begynder at falde på, der lugter af julemad og vi tænder kalenderlys og disneys juleshow.
  • Fraaaa alle os til alle jer…
  • endnu mere sovs

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det socialespil