Jul

Julen er en tid, som er fyldt med hygge, gaver og samvær. Men julen kan altså være en sej omgang at komme igennem, og for mig synes jeg godt, at det kan være en kamp at komme igennem juledagene.

jeg elsker jul, tro mig. Men de seneste år, så er det nok nærmere tanken om jul jeg elsker. Efter jeg har været syg i mange år, så er overskuddet til julehygge blevet markant mindre og julen kan føles jeg uoverkommelig. Forventningerne om at man er glad og social er ret pressende, og det stjæler en del af glæden. Jeg har da heldigvis en meget forstående familie, som klart acceptere når jeg melder fra. Det er jeg så glad for! Især fordi jeg jo har en følelsesmæssig aktie i deres accept. Men selvom de er forstående og accepterende, så nager det mig at vælge fra, og fylder mig med dårlig samvittighed. Jeg ved, at når jeg melder fra julens mange sammenkomster, så er det ikke for sjov. Det er ikke fordi jeg ikke gider eller vil. Jeg ved det er fordi jeg ikke kan, og fordi det er bedst for mig sådan. Men det gør mig da ked af det. Ked af det skal være sådan?

Jeg tror i bund og grund, at jeg savner at elsker julen som tidligere. Jeg savner dengang at sygdom ikke overskyggede. Jeg savner dengang overskuddet var til det hele. Jeg savner glæden, og ikke bare tanken om den. Jeg tror det fylder ekstra meget her i december, fordi der er forventninger om at være i godt humør, hygge og være ekstra social.