Hvem er jeg? og lidt om dårlige dage

Mandag

imagesDer findes tusinde – nok millioner af memes om mandage. Ergo alle må hade mandage. Dette er så faktisk ikke sandt, og det er jeg levende bevis på, for jeg kan normalt egentlig meget godt lide mandage. Faktisk cirka ligeså godt, som jeg kan lide tirsdage og onsdage.
Men lige i dag, der kan jeg virkelig ikke lide mandag!
Og det er egentlig lidt unfair over mandag, for det har egentlig ikke noget med mandag at gøre som sådan.

Det er står sådan til, at jeg i dag har ketoner i blodet (En farlig tilstand for diabetikere), og derfor var nødsaget til at aflyse min aftale i terapi. Min terapi er altid en mandag, men det er jo ikke mandags skyld, at vi har valgt at tilrettelægge det sådan. Og oven i det, så har jeg også lidt feber denne mandag.
Så i virkeligeden er det synd for mandag, men lige i dag. Netop i dag, hader jeg mandag så meget, at jeg har lyst til at slå mandag lige der, hvor det gør allermest ondt.
Nu er det jo sådan, at man ikke kan slå mandag. For mandag er jo egentlig ikke andet end et ord. Et navn for en dag. Og det er svært at slå dage, da de jo er…. dage.
Men jeg kan være sur på mandag, og træt af mandag. Dumme mandag – altså. I dag hader jeg mandage!
Men mandag, jeg lover at holde af dig næste mandag – og i morgen er du sikkert også tilgivet!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem er jeg? og lidt om dårlige dage