Rod

Det roder. Det roder lidt ekstra i mit hoved for tiden. Jeg har svært ved at navigere rundt i mine tanker og følelser, og det er super frusterende.
Jeg er i en periode, hvor min mave er blev tiltagne værre, og sommetider balloner den op, og jeg ligner – uden at lyve – en der er gravid. Det er smertefuldt. Fysisk selvfølgelig. Men det gør også, at anoreksien spiller mig et ekstra pus. Den gør at jeg ikke kan skelne mellem at være oppustet eller tyk. Syg eller grådig. Og det er svært at være i.

Varmen gør heller ikke noget godt for mig. Efter jeg er blevet syg, så reagere min krop virkelig voldsomt på varmen. Jeg får det fysisk dårligt og jeg får væskeophobninger. Og igen kommer Ana på banen, og er lynhurtig til at fortælle mig hvor stor og klam jeg er. Det gør ondt. Det gør sindsygt ondt, at være så utilpas og uvelkommen i sin egen krop.

Min sygdomsangst blusser også noget op i den her tid, hvor coronaen gør det samme. Jeg har sådan en trang til at flygte fra det, men det er jo allevegne. Jeg kan blive helt desperat, for man bliver konstant konfronteret med det. Og hvergang nogle bare nævner corona, så for jeg hjertebanken og trykken for brystet.

Jeg drømmer virkelig om en dag, at kunne føle mig tilpas i egen krop. Kunne lukke for tankerne, eller bare slippe dem som balloner. Drømmer om en dag, hvor jeg bare har det godt. Ingen grimme tanker. Ingen ubehag. Ingen had til mig selv. Ingen smerter.
Jeg krydser både fingre og tæer for, at min førtidspension er et stort skridt i den retning. Og jeg tror også lidt på det. For den har da allerede givet mig ro i form af, at det er anderkendt og accepteret, at jeg er syg.

Indtil da, så vil jeg tage 12 kolde skyllere dagligt, hoppe i havet (okay hoppe er så meget sagt), drikke slushice og bo foran vores blæsere (ja, i flertal), så jeg kan komme igennem hedebølgen. Jeg håber i nyder varmen og følelsen af sommer! Og husk at spise en is…