Magtfulde Ana

23 ting

31745519_2029828157270333_3674146712714215424_n1I denne uge har jeg været 2x i Odense, næste uge 1x i Odense og ugen efter 1-2x Odense. Det er pænt meget sygehus og fokus på sygdom. Jeg er klar over nødvendigheden af behandling, i og med min helbreds situation er så alvorlig, som den nu er. Og at jeg psykisk har det enormt skidt.
Men alt den fokus på Ana har sat en dæmper på mit sommerhumør. Jeg er bare enormt trist, træt og tarvelig.
Mit fokus skal hele tiden være på sygdom og det er en enorm belastning.
Jeg vil rigtig gerne have en mental pause fra det. Kunne mit hoved ikke komme en uge til Bali og ligge og dase lidt på stranden? Det kunne min hjerne godt bruge.
Jeg smiler altid til sygeplejerske, læger og behandlere, og de kan sikkert undres om jeg i det hele taget tager det alvorligt. Om jeg forstår min situation. Men det gør jeg. Min hjerne kører konstant i højeste gear. Så tanker og bekymringer er der nok af, og som regel ender de også som drømme. Så ikke engang i søvnen kan jeg undslippe. Men jeg kan jo ikke gå og ligne en der sidder på dødsgangen hele tiden, veller? Så jeg smiler.
Men jeg mærker også, hvordan jeg ikke rigtig kan koncentrerer mig om noget, hvordan jeg ikke kan holde fokus under en samtale, og hvordan jeg bare har et socialt underskud, og dermed melder mig ret meget ud. Og det er jo egentlig også ret ubehøvlet.

Når, men nogle gange så man jo også tvinge lidt glæde ind. Tvinge lyset ind i mørket. Og hvordan kommer man så lige videre med den pose vingummibamser? Jo man skriver selvfølgelig en lille liste om ting – småt som stort – som gør en lidt glad.

23 ting der gør mig gladere

  • En kølig sommerbrise på en varm sommerdag
  • Kikærter og bulgur forenet nede i ønskebrønden, til de opnår perfekt sprødhed, også kaldet falafel
  • At folk smiler mere når solen skinner
  • At jeg måske kan få mine hvide stænger lidt mindre hvide i alt dette solskin
  • At fætter BR har sat en sæbeboble-maskine-tingest op, som spytter massere af bobler ud
  • At det lidt endnu er asparges sæson
  • At jeg snart skal til Frankrig, hvor jeg er helt sikker på jeg kommer fra rigtigt!
  • At jeg så snart kan sige ”Bonjour” og det er helt almindelig at drikke kold hvidvin til frokosten
  • Mine søde veninde, Nina, som altid beriger mig med kærlighed og glæde, når vi ses
  • Min familie, som er et stærkt og godt netværk at have
  • Pomfritter. Og så behøver jeg ikke sige mere
  • Iskold cola
  • Når min mor kommer hjem fra arbejde
  • Når min far spiller guitar
  • Når min søster er glad og kæk
  • Når mine bedsteforældre laver sjofle jokes
  • Farvestrålende blomster
  • Sommerregn
  • At jeg har fået årets første dukkert
  • Efterfulgt af årets første is
  • Franske supermarkeder
  • At jeg kan gå ind på Kurts kaffebar, kigge på dem og så ved de nøjagtig hvad jeg skal have
  • At det er 1 juni i morgen

1

  • Diane Dall

    Igen godt skrevet – tak fordi du deler så gavmildt ud af dine tanker. Ønsker dig en god tur til Frankrig. Et godt og langt liv med masser af glæder

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Magtfulde Ana