Om en underlig sorg

jul

25017139_154393135195346_5536911549823713280_n1Rigtig glædelig jul derude! Jeg håber at i havde en rigtig dejlig aften igår, men mon ikke i havde det? Med kærlighed, hygge, mad, gaver og hvad der ellers hører sig til, sådan en aften.

Jeg havde en rigtig dejlig juleaften, hold da fast!
Min mor og jeg havde forberedt en hel del mad, så der var absolut ingen stress eller jag – faktisk gik dagen i roligt tempo. Der var lige en kalkun der skulle i ovnen, et konfektfad der skulle anrettes og en sovs der skulle sættes over.
Vi tager altid i kirke til jul, og altid til gudstjenesten kl. 14.30, for så kan vi komme hjem og se Disneys juleshow. Vi går altid i ret god tid, da kirken bliver stopfyldt, og i år var der faktisk endnu flere end der plejer. Vi kom over 20 min før der var indgangsbøn, og vi kunne kun liiige få en plads (Note til selv: kom i endnu bedre tid næste år).
De sidste to år har jeg ikke kunne være i kirken under gudstjenesten pga. angst. Derfor jeg placeret mig i børnerummet, hvor man kan høre gudstjenesten gennem lydanlæg.
Derfor har det været ret vigtigt for mig i år, at kunne blive i kirken og fornemme stemningen, og det kunne jeg – fandme – godt.
Efter kirke trissede vi hjem til en lejlighed der duftede af jul og Disneys juleshow i ”fjerneren”.
Jeg er altid rastløs og kan ikke sidde stille, så jeg gik frem og tilbage mellem sovserøring og fjernsyn.
Gæsterne ankom, min mor og jeg fik ordnet det sidste af gildet og så var der ellers serveret.
Farseret kalkun, langtidsstegt and, roasties, brunede kartofler, sous vide gulerødder, tranebærsovs, julesovsen og og og… Der var rigeligt og det var lækkert.
Som spiseforstyrret er det rigtig svært at have alt den mad foran sig. Det er en kamp. Men jeg fik spist rigeligt, men selvom jeg fik proppet mig godt, så er det stadig en hård kamp. Tankerne er stygge, men jeg synes jeg fik skubbet dem ret godt væk.
Vi fik selvfølgelig sunget og danset om træet, og pakket gaver op.
En god aften, i godt selskab. Jeg kan ikke ønske mig mere.

Faktisk er det snarere de næste juledage der er svære. Jeg er træt – i dage – efter sådan en aften, men jeg bliver mødt med god forståelse.
I dag ligger jeg på langs, og det er tiltrængt.
Jeg øsnker jer alle en fortsat god jul.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om en underlig sorg