Sæbebobler og balloner

Her er jeg. Igang med at puste sæbebobler. Jeg havde hverken tegning eller billede af en ballon, så i må finde jer i et ret kikset billede af mig, som puster sæbebobler. Jeg vil gerne lige slå fast, at det altså ikke er nemt at tage en ‘selfie’, når man både skal styre bobler, ansigt, krop og agere fotograf.
Når, men jeg kom til at tænke på sæbebobler. Og balloner. Og aldrig havde jeg troet, at jeg skulle få pseudo-filosofiske tanker om, hverken sæbebobler eller balloner.
Men jeg tror det startede da jeg tænkte på min sygehustid på OUH i morgen.

I morgen skal jeg på OUH, og vejes. Er det bare mig, eller er det en kende langt at køre, for at stille sig på en vægt? Nu skal jeg også være sød, for jeg snakker jo også med en sygeplejerske om mit ve og vel, og det er jo egentlig meget rart.
Men jeg er bare særligt bekymret for i morgen – egentlig så bekymrer jeg mig meget, sådan helt generelt – men særligt over i morgen. Jeg kan mærke, at jeg har tabt mig og andre siger de kan se det. Og det bekymrer mig meget. Det bekymrer mig, fordi hvor meget kan kroppen klare ? Og kan jeg så komme med på ferie? Er det forsvarligt.
Bekymringer.

Og da jeg så lå der og bekymrede mig. Og hjernen kørte på fuld speed. Så kom jeg til at tænke på balloner og sæbebobler. For mig, så symboliserer både balloner og sæbebobler ”at give slip”. Altså på bekymringer og den slags. Det symboliserer også en hvis frihed, for helt ærligt ikke, så er der da ikke noget så frit, som at se sæbebobler flyve i alle mulige retninger?
Har man problemer eller bekymringer, som man alligevel ikke kan gøre noget ved her og nu, så bør man måske forstille sig en ballon, som man slipper og ser stige til vejrs?
Jeg er absolut ikke selv god til at slippe ting. Nej, jeg klamrer mig til ballonerne, og kunne man se dem, så ville jeg nok ligne en ballonsælger.
Ana er f.eks. ikke bare en ballon, som jeg kan slippe. Eller sæbebobler jeg kan puste væk ud i friheden. Nej. Men der er mange småting, som jeg kunne slippe eller puste væk. Eller i hvert fald lære det.
Et brændende ønske ville være, at slippe bekymringerne om, hvad andre tænker om mig. Føle mig fri i min krop. Jeg ville ønske jeg kunne slippe den ballon lige nu, og danse rundt i undertøj, med et glas lemonade og synge ”If you like pinaaaacolaaadas” for fuld skrald, og bare være i det. Men det kan jeg ikke. Jeg har så mange hæmninger og jeg ville føle mig til grin. Selv i mit eget selskab. Det hele er en proces, men jeg er sikker på, at jeg nok skal få pust nogle bekymringer væk.
Men alle disse usammenhængede-ballon-sæbeboble-pseudo- filosofiske- sludder-tanker, de fik mig til at tænke på i morgen.
Hvorfor spilder jeg egentlig energi på, at bekymrer mig? Jeg kan hverken gøre fra eller til lige nu. Så nu slipper jeg den ballon og puster de bekymringer væk.